Specialundervisning i farezonen

Der går mindst et år, før der tegner sig et billede af, hvordan kommunerne håndterer den kompenserende specialundervisning for voksne, som de overtog fra amterne ved årsskiftet. Men spørger man danskerne, er der god grund til at være bekymret.

Et markant flertal på 65 procent forudser, at kommunerne vil spare på tilbuddene, fordi de ellers skal betale til de kommuner, der har overtaget specialinstitutioner, hvor lærere afhjælper eller begrænser virkningerne af et handicap hos deltagerne. Kun 24 procent svarer, at frygten for besparelser er vildt overdrevet. Det viser Epinion-undersøgelsen.

»Vi har endnu ikke erfaringer om køber-sælger-forholdet inden for den kompenserende specialundervisning, så det bliver en trossag, hvordan det vil udvikle sig. Men folk svarer formentlig ud fra, hvordan deres egne kommuner agerer. Nogle udsender et tydeligt signal om, at de værner om kvaliteten, mens andre fokuserer på økonomien«, siger Leif Sort, medlem af DLF's hovedstyrelse. Indtil nytår var han formand for speciallærerne i S81.

Det positive ved det kommunale ansvar er, at handicappede kan få bedre og mere sammenhængende tilbud, fordi undervisningen kan knyttes til for eksempel rehabilitering, mener Finn Christensen. Som amtsskolepsykolog i Viborg Amt stod han i 2003 i spidsen for en rapport om amternes specialundervisning for voksne.

»I det negative scenarium nøjes kommunerne med at tilbyde terapi, som er billigere end undervisning. Derfor skal skoler og lærere sørge for, at man kan se forskel på undervisning og almindelig træning«, lyder opfordringen fra Finn Christensen, der i dag er kontorchef i Undervisningsministeriets kontor for specialundervisning. |

Undersøgelsen er gennemført for månedsmagasinet Undervisere i januar 2007. Der er gennemført 1.371 telefoninterview med et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år ved hjælp af firmaet Epinions befolkningspanel. Læs hele undersøgelsen på www.undervisere.dk