Specialundervisning for unge og voksne fører til øget inklusion

Med temaet "Kvalitet i inklusion i hele uddannelsessystemet" prægede tidens store mantra Undervisningsministeriets årlige konference Uddannelse og handicap. Voksenområdet blev repræsenteret af CSU Egedammen fra Hillerød, der tilbyder undervisning, aktiviteter og samvær til unge og voksne med særlige behov. I en workshop gav centerleder Lisbeth Jensen og afdelingsleder Bjarne Møller eksempler på, at centrets undervisning fører til øget inklusion.

"I al vores undervisning af unge og voksne har vi fokus på, at det skal føre til, at eleverne bliver inkluderet i det ordinære uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet", sagde Lisbeth Jensen.

Unge gøres klar til ordinær uddannelse

CSU Egedammen driver blandt andet en daghøjskole for unge med ADHD, autisme, erhvervet hjerneskade, psykiske diagnoser og andre kontakt- og opmærksomhedsforstyrrelser.

"De fleste kan tage en ordinær uddannelse, men p.t. er de ikke i stand til det. Potentialet er der, men de lærer på andre måder end de gængse. Derfor benytter vi os af forskellige læringsstile til at styrke deres faglige, sociale og personlige kompetencer", fortalte Bjarne Møller.

Ud over dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og arbejdskendskab har eleverne også et fag, der hedder selvindsigt. Her bliver den enkelte bevidst om, hvad han eller hun har brug for af hjælp, og hvordan man beder om den.

"Det er væsentligt at kunne for at kunne tage en uddannelse eller bevare et job", sagde Bjarne Møller.

Nogle går på daghøjskolen i tre år, andre nøjes med et halvt år.

"Vi vil netop gerne hjælpe eleverne ind på normalområdet, så de skal ikke gå hos os i tre år, hvis de kan nøjes med et halvt år", sagde afdelingslederen.

Elever får tilbudt læreplads

Undervisningen på daghøjskolen kombineres ofte med et eller flere fag på VUC, enten i 9. eller 10. klasse eller på HF. Brobygning og praktikophold indgår også i tilbuddet.

"Efter daghøjskolen fortsætter mange af vores elever på VUC, på teknisk skole eller på sosu-uddannelsen. Job på ordinære eller særlige vilkår er også en mulighed, og vi har virksomheder, som bliver så glade for vores elever under praktikken, at de tilbyder dem en læreplads", sagde Bjarne Møller.

CSU Egedammen er med til at drive Cafe Danner, der er et revaliderings- og uddannelsestilbud til ledige mellem 18 og 60 år. Lærerne fra CSU Egedammen bidrager med undervisning, der relaterer sig til de praktiske opgaver i cafeen og til praktikforløb i virksomheder.

"Succesraten er, at en tredjedel kommer i ordinær uddannelse, en tredjedel får et flexjob eller pension, og den sidste tredjedel fortsætter i et afklarings- eller behandlingsforløb", opsummerede Lisbeth Jensen.

Individuelle forløb understøtter de ordinære uddannelser

For elever med behov for specialundervisning, der ikke dækkes af de faste tilbud, sammensætter centret individuelle tilbud, som gør det muligt for eleverne at følge undervisningen på ordinære uddannelser.

"Vi har haft en elev, som læste på 3.-4. klasses niveau og gerne ville være anlægsgartner. Efter to års undervisning hos os tog han folkeskolens afgangsprøve, og i sommer blev han færdig som anlægsgartner. Mens han gik på teknisk skole, kom han hos os for at få afklaret, hvad der stod i teoribøgerne. I dag er han både glad og selvforsørgende", sagde Bjarne Møller.

Et andet eksempel er en tømrerlærling, som manglede basale kundskaber i regning og matematik. Han gik hos CSU Egedammen i et halvt år og blev i stand til at tage uddannelsen.

"Vi har også haft en arbejdsløs, som fik tilbud om at tage truckcertifikat. Han mødte hos os hver dag og fik hjælp til teorien", sagde Bjarne Møller.

Behov for bedre kendskab til undervisningens resultater

De tre eksempler på, at centrets undervisning kvalificerer til uddannelse og job, er langt fra enestående, understregede de to oplægsholdere. Alligevel oplever de et fald i antallet af unge og voksne, der bliver visiteret til undervisning på centret. Paradoksalt nok er det især de elever, der netop vil være i stand til at tage en uddannelse med støtte, centret ikke længere ser ret mange af.

Det kom til at smitte af på debatten, da deltagerne i workshoppen skulle formulere et bud på, hvad næste skridt skal være på vejen mod øget kvalitet i inklusionen i specialundervisningen for voksne.

"Går der mennesker rundt, som ikke bliver visiteret, fordi der mangler viden om, at de kan få et tilbud, der kan føre dem videre", spurgte faglig koordinator Bendt Christian Nygaard Jensen fra Socialstyrelsen, der indtil i sidste uge hed Servicestyrelsen.

Svært at få de gode historier frem

At der er behovet for øget kendskab til, hvad undervisningen kan føre til, blev underbygget af Søren Dalmark, landsformand for Høreforeningen.

"Hver fjerde, som har haft en uges fravær fra jobbet på grund af hørelsen, ryger ud af arbejdsmarkedet. Dårlig hørelse kræver ikke kun et høreapparat. Der skal også undervisning til, hvis man virkelig vil gøre noget for, at folk kan beholde deres job", sagde han.

Det vil hjælpe, hvis centrene for voksenspecialundervisning bliver bedre til at fortælle, at man ved hjælp af lidt undervisning kan fastholde folk på arbejdsmarkedet.

"Vi har de gode eksempler, men det er svært at få pressen til at interessere sig for dem", sagde Lisbeth Jensen.

Ministeren tavs på spørgsmål om faglige kompetencer

Workshoppen skulle formulere et spørgsmål til den efterfølgende paneldebat med undervisningsminister Christine Antorini (S) og repræsentanter fra blandt andre DLF, Børne- og Kulturchefforeningen og Samrådet for specialskoleledere.

Deltagerne tog afsæt i den faldende efterspørgsel, som CSU Egedammen oplever: Hvordan sikrer man, at de faglige kompetencer fastholdes og udvikles, når undervisningen spredes ud på små udbydere, der er i konkurrence med hinanden?

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, tog som den eneste i panelet ordet.

"Jeg ved ikke, om det er det mest intelligente spørgsmål, jeg har hørt, så jeg vil hellere svare på en anden måde: Vi er nødt til at anerkende, at den kompenserende specialundervisning for voksne har en værdi, fordi den gør det enkelte menneske mere selvstændigt i forhold til job, til at lave mad og til at betjene it. Så i stedet for at tale undervisningen ned, skal vi se på, hvorfor vi har denne unikke lov, for det har vi glemt", sagde Stig Langvad.

I sin afslutning på konferencen erkendte Christine Antorini, at både hun selv og det øvrige panel mødte spørgsmålet med tavshed. Men hun svarede stadig ikke. Hun nøjedes med at konstatere, at der mangler viden om specialundervisning for unge og voksne.