Et inspirationsmateriale for:
planlæggere, medarbejdere og brugere
36 sider, 50 kroner
Samrådet af Skolekonsulenter for børn
med generelle indlæringsvanskeligheder
Bestilles hos:
Danmarks specialpædagogiske Forening
Jette Hansen, Smålyngen 5, 2770 Kastrup
Telefon 2360 0312, fax 3251 7912
Dette hæfte er en nyttig håndsrækning til de personer, der står for organiseringen af specialklasser, og til de lærere, der underviser i klasserne.
Hæftet indledes med en præcisering af folkeskolens formål i relation til specialklassen.
Dernæst følger et afsnit om selve specialklassen og dens placering på de kommunale skoler. Fordele og ulemper ved forskellige organisationsformer beskrives. Man kommer ind på undervisningslokaler, økonomi, timetal og fagrække, elevtal, frikvarterer og den nødvendige fleksibilitet.
Visitationen gennemgås. Afsnittene om tilrettelæggelse af undervisningen er nyttige. Hvordan tager man udgangspunkt i eleven? Her kan dispositionen til iagttagelse og beskrivelse af elever være en hjælp. De kriterier, man skal tage hensyn til ved tilrettelæggelse af en helhedsundervisning, gennemgås. Også et forløb med projektarbejdsformen i en 9. klasse beskrives.
Til slut er der nogle afsnit om evaluering og om skole-hjem-samarbejdet.
Det siger sig selv, at den begrænsede plads må resultere i en lidt summarisk gennemgang af de enkelte emner. Hæftet knytter sig til de officielle bekendtgørelser og temahæfter inden for området. Det anbefales til de personer, der er tilknyttet organisationen af og undervisningen i specialklasser.
Tove Kettner Heiberg
Specialundervisning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.