Specialskolerne føler sig klemt i kvalitetsrapporterne

Specialskolerne kan have svært ved at tilpasse sig kvalitetsrapporternes formkrav på en måde, der giver mening, viser en undersøgelse fra Eva, som er bestilt af Skolerådet.

Jais Brændgaard Heilesen, som står bag undersøgelsen, vurderer på baggrund af udsagn fra ledere af specialskoler, at både skoler og forvaltninger kan have gavn af i fællesskab at give kvalitetsrapporterne en udformning, der tager højde for specialskolernes situation.

"Det er vigtigt at tage samtaler med specialskolerne, så man finder ud af, hvordan de kan bruge kvalitetsrapporten og hvilke parametre, kvalitetsrapporterne måske ikke tager højde for. I vores undersøgelse ser vi fx en specialskole, der efterspørger andre parametre i kvalitetsrapporten som fx beskriver tosprogede i specialundervisningstilbud," siger han.

Skolelederforeningens formand Anders Balle efterspørger, at rapporterne i højere grad bliver tilpasset til skolerne.

"Det er ikke skolerne, der bør passe ind i kvalitetsrapporten. Det er kvalitetsrapporten, der bør passe til skolerne. Det er naivt at antage, at alle skoler kan passe ind i den samme form. Rapporterne er alt for detailstyrede, og så bliver det ikke nærværende eller meningsgivende i forhold til at komme videre i dialogen mellem skole og forvaltning," siger han.