Både folkeskoler og specialskoler bruger en del test og metoder til at følge den faglige udvikling, trivslen og den alsidige udvikling hos elever med særlige behov. Det viser en kortlægning, som forsknings- og analysecentret Vive har lavet for Undervisningsministeriet af, hvilke evalueringsredskaber skolerne anvender. Skolerne supplerer således obligatoriske redskaber som nationale test, registrering af fravær og karakterer med andre redskaber.
"Forud for undersøgelsen fandt vi 24 redskaber, som vi har spurgt til. Så har skolerne selv gjort os opmærksom på en række redskaber derudover", fortæller chefanalytiker Lasse Hønge Flarup fra Vive.
Kortlægning: Ledelsen spiller en central rolle for udviklingen af elever med særlige behov
Skolelederne i undersøgelsen tillægger ikke de nationale test og fraværsregistrering højst værdi, når de forholder sig til, hvorvidt de anvender redskaberne til at reflektere over arbejdet med elever med særlige behov. Det overrasker ikke Lasse Hønge Flarup.
"De obligatoriske redskaber er målrettet alle elever og er ikke tænkt til at understøtte elever med særlige behov, og det bruger skolerne dem så heller ikke til. I stedet bruger skolerne for eksempel staveprøver og matematikprøver til at følge elevernes faglige udvikling".
De fire redskaber, skolelederne tillægger størst værdi, når det gælder elever med særlige behov, er strukturerede observationer fra for eksempel ledere eller kolleger, fastholdte iagttagelser af undervisningen, IL- prøver, der bruges ved læsevanskeligheder, og chips-test, der anvendes til at vurdere elevens kognitive udvikling.
Både folkeskoler og specialskoler efterlyser flere redskaber
Selv om folkeskolerne bruger et væld af evalueringsredskaber, peger hver tredje folkeskole på, at de har brug for flere redskaber - både til at følge trivsel, faglig udvikling og alsidig udvikling.
"Vi har ikke kortlagt, hvorfor de har brug for flere redskaber, så det er svært at sige noget håndfast om. Men ønsket skal ses i lyset af, at folkeskolerne bruger mange redskaber, som ikke er specielt velegnede til at følge elever med særlige behov", siger Lasse Hønge Flarup.
Skolerne svarer i langt størstedelen af tilfældene, at de bruger deres evalueringsredskaber til alle elever.
"Når der er elever med særlige behov i den gruppe, bruger folkeskolerne også redskaberne til dem, hvor specialskolerne er vant til, at deres arbejde med elevernes trivsel, faglige udvikling og alsidige udvikling skal ses i regi af, at alle deres elever har særlige udfordringer", siger chefanalytikeren.
Alligevel siger over halvdelen af specialskolerne, at de mangler redskaber til at følge elevernes alsidige udvikling.
"Faglig udvikling og trivsel er kerneområder i skolen, og derfor udvikles der flere redskaber til at teste eleverne på de to områder. Det kan være grunden til, at specialskolerne efterspørger redskaber til elevernes alsidige udvikling. Det kan også spille ind, at specialskolerne har andre perspektiver på elevernes udvikling end den rent faglige. At alsidig udvikling spiller en relativt større rolle på specialskolerne", siger Lasse Hønge Flarup.
Specialskoler ligger inde med nyttig viden til folkeskolerne
Ifølge kortlægningen tyder det på, at specialskoler i højere grad end folkeskoler bruger evalueringsredskaberne til at reflektere over arbejdet med elever med særlige behov. Det kan skyldes, at de udelukkende har den slags elever.
"Rapporten afspejler, at folkeskolerne bruger mange redskaber til alle elever, men at de ikke bruger dem til at reflektere over deres egen praksis for elever med særlige behov. Det er ikke der, folkeskolerne har deres fokus, hvor det er en integreret del af specialskolernes hverdag, at deres elever er identificeret med særlige behov", siger Lasse Hønge Flarup.
Set i lyset af den øgede inklusion kan folkeskolerne måske hente inspiration hos specialskolerne til, hvordan de bedst følger udviklingen hos elever med særlige behov, mener han.
"Når specialskolerne anvender mange af de samme evalueringsredskaber som folkeskolerne, men i højere grad bruger dem til at reflektere over, hvordan de kan understøtte arbejdet med elever med særlige behov, må det skyldes, at specialskolerne har større erfaring med at bruge data og viden om eleverne. Det vil være nyttigt, hvis man kan overføre den viden til folkeskolerne", siger Lasse Hønge Flarup.
Du finder kortlægningen via dette link:
Specialskoler reflekterer mere end folkeskoler over udviklingen hos elever med særlige behov
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.