Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Specialskole får bøde for at lave mad

Fødevarestyrelsen har givet Tornemark Dagskole på Sydvestsjælland en bøde på 5.000 kroner, fordi skolen ikke har givet myndighederne besked om, at skolens personale tilbereder morgenmad og frokost til skolens 28 børn og til de ansatte.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
14. april 2009, kl. 11:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Styrelsen havde fået et tip om, at skolen brød reglerne. Skoleleder Kim Lyngemark troede ikke, der var tale om forarbejdning af fødevarer, når personalet med hans egne ord "i princippet blot har smurt rugbrødsmadder og sat cornflakes eller youghurt på bordet". Det har dog vist sig, at skolen også jævnligt tilbereder varm mad til børnene.

"Jeg erkender mit ansvar og betaler bøden, ligesom jeg også har udfærdiget et egenkontrolprogram, som jeg har givet Fødevarestyrelsen", siger han til avisen Sjællandske.

Ingen elever er blevet syge

De fleste af skolens elever har indlæringsvanskeligheder, og de skal nu spise til synet af en sur smiley.

Kim Lyngemark og hans hustru, som også arbejder på skolen, har begge været på et obligatorisk fødevarekursus. Skolelederen understreger, at ingen elever er blevet syge af den mad, personalet har sat frem til dem, i de fire et halvt år, han har stået i spidsen for Tornemark Dagskole ved Fuglebjerg.

Sidste år fik Nyborg Heldagsskole en bøde og en sur smiley, fordi eleverne lavede mad til hinanden på skift i hjemkundskab. Fødevarestyrelsen mener, at der er tale om restaurationsdrift, og at skolen derfor skal autoriseres. Skolen har anket afgørelsen til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Specialskole får bøde for at lave mad

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS