Bo ved en af Afrikas smukkeste strande og deltag i skoleprojektet Hope, der hjælper områdets børn og unge til en bedre fremtid. Denne enestående rejse byder på spændende frivilligt arbejde, et unikt møde med den lokale kultur og uforglemmelige naturoplevelser i Mozambique.
Under opholdet i Mozambique bor vi i den maleriske kystlandsby Ponta do Ouro. Her er vi blandt andet med til at undervise på den lokale skole som en del af projektet Hope. Ponta do Ouro ligger i et frodigt naturreservat lige ud til Det Indiske Ocean, hvor vi kan svømme med delfiner og spotte pukkelhvaler. Opholdet byder desuden på en række spændende udflugter, middag hos en lokal familie, besøg på det lokale marked og meget mere. Du kan vælge at afslutte opholdet med en safari i Sydafrika, hvor der er mulighed for at opleve The Big Five.
• Pris:
18.900 kroner per person ved indkvartering i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse: 1.950 kroner).
• Prisen inkluderer:
København-Durban retur med Emirates, al transport, alle udflugter ifølge program, helpension, indkvartering på hyggelig lodge i Ponta do Ouro, indkvartering på godt hotel i Durban, engelsktalende guider og frivilligkoordinatorer, bidrag til Rejsegarantifonden.
• Safari, tilkøb:
Todages (to nætter) safari i Hluhluwe Umfolozi Nationalpark og Isimangaliso Wetlands i Sydafrika. Pris: 1.490 kroner i delt dobbeltværelse.
Specialrejse med fagbladet Folkeskolen : Frivilligt arbejde i naturskønne Mozambique
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.