Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Speciallærere vil have opmærksomhed fra DLF

Nogle af de tidligere medlemmer af S81 føler sig oversete i DLF. Foreningen har slet ikke opdaget, at specialundervisningsområdet er ved at gå til, mener flere lærere på området. Anders Bondo forsikrer, at han forstår deres bekymringer.

Speciallærer Pia Dorthe Rasmussen er initiativtager på et brev til DLF's hovedstyrelse, som skal få problematikken om de lukningstruede specialundervisningscentre op på højeste poitiske niveua

Foto: Hung Tien Vu
Louise Knuth Pedersen
Start debatten
4. december 2008, kl. 15:55

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Nogle af speciallærerne savner politiske udmeldinger fra DLF om, at området er vigtigt, og at den faglige ekspertise, som findes på de lukningstruede centre for specialundervisning, ikke går tabt.

Som situationen er nu, skal mange kommuner købe specialeundervisningsydelser fra de centre, som regioner og andre kommuner driver. Men kommunerne finder billigere tilbud andre steder, og det betyder, at de børn og voksne, som har behov for specialundervisningen, ikke får den kvalitet i undervisningen, som centrene kan tilbyde, frygter de bekymrede speciallærere. Markedsvilkårene betyder også, at lærerne kun er sikre på at have arbejde et år frem, fordi der hvert år skal forhandles nye aftaler om den ydelse, som de leverer. Det er et pres, som går ud over trivslen og arbejdsenergien, pointerede flere af deltagerne på en nyligt afholdt konference for voksenundervisere i DLF.

Problematikken skal på højeste politiske niveau

Som beskrevet på specialpaedagogik.dk er tale- og høreinstituttet THI Kompetencecenter i Hellerup nødt til at lukke Børnecentret, og Odense Kommune har opsagt sit abonnement med Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, som drives af Region Syd.

På konferencen blev det aftalt, at nogle af underviserne på specialundervisningsområdet skriver til DLF's hovedstyrelse for at gøre opmærksom på, at medlemmer risikerer at miste deres arbejdspladser.

"Det skal op på højeste politiske niveau, Folketinget. Hovedstyrelsen skal gå videre med det, der skal formuleres spørgsmål til folketingspolitikerne og udvalgene skal have viden om, at vores specialiserede tilbud er ved at gå tabt, fordi kommunerne holder op med at bruge os på grund af økonomi", siger initiativtager til brevet, Pia Dorthe Rasmussen, lærer ved tale- og hjerneskadeafdelingen på kompetencecentret i Hellerup.

DLF: Fuld forståelse for bekymringerne

Formand i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vil tage positivt i mod brevet.

"Jeg kan fuldt ud forstå de bekymringer, som de giver udtryk for, og der er bestemt grund til at have dem", siger han og forsikrer, at foreningen er opmærksom på problematikken og har gjort en indsats for at gøre opmærksom på den både over for KL og politikerne på Christiansborg.

"Vi har været i kontakt med KL allerede inden kommunalreformen, for at gøre opmærksom på problematikken, og vi er meget opmærksomme på den i den dialog, vi har med politikere. Hvis vi først får afviklet de faglige miljøer, kan de være uhyrligt svære at få geoprettet. Det synes jeg, jeg har gjort meget klart", siger han og henviser til kongressen.

Anders Bondo mener, det er meget uholdbart, at nogle af institutionerne, som udbyder specialundervisning, er kastet ud i markedsforhold.

Tiltag, der kan øge tilfredsheden

DLF er i gang med undersøge medlemmernes tilfredshed efter fusionen, og indtil nu viser det sig, at de tidligere medlemmer af Formidlerne er mindst tilfredse, de tidligere medlemmer af Speciallærerforeningen af 1981 er lidt mere tilfredse, mens de "gamle" DLF-medlemmer er mest tilfredse. Det fortalte hovedstyrelsesmedlem Vivi Hansen på konferencen.

Deltagerne diskuterede, hvordan de nye medlemmer kan komme til at føle sig mere hjemme i foreningen. Forslagene var for eksempel at oprette en eller flere faglige foreninger for special- eller voksenundervisere. Der er fortsat brug for konferencer, hvor medlemmer, som har med voksenundervisning at gøre, kan mødes, og deltagerne diskuterede muligheden for at oprette en landskreds for voksenundervisere.

Men der er ikke kun brug for at gøre en indsats på længere sigt, mener lærer på Center for Specialundervisning i Roskilde Kommune, Anne-Mette Flinch. Hun efterlyser en akut redningsplan, for det er her og nu, de forskellige centre og institutter trues af lukning.

"DLF bør være med til at sikre, at kvaliteten på området bevares, og jeg mener, at hovedstyrelsen og Anders Bondo klart og tydeligt bør melde ud, at det er uacceptabelt, hvis hele specialundervisningsområdet smuldrer", siger hun.

Fra en lille til en stor forening

Anne-Mette Flinch er en af dem, som har svært ved at spejle sig selv i DLF. Det skyldes blandt andet, at hun tidligere var en del af en lille forening, hvor hun nu er en del af en stor.

"Vi har været vant let at kunne komme kontakt med formanden, men nu er det hele kommet så langt væk. Det er ikke sikkert, at S81 ville have klaret situationen med de lukningstruede institutter bedre, men vi ville have været kendt med strukturen og synlige i organisationen", siger hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Speciallærere vil have opmærksomhed fra DLF

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS