Speciallærere bliver ikke glemt i forhandlingerne om ny overenskomst

"Vi vil gerne bygge alle arbejdstidsaftaler på fælles overordnede linjer, men det skal naturligvis være muligt at løse de opgaver, der ligger inden for de forskellige lovgivninger. Den interesse har kommunerne også. Vi har bare ikke udvekslet konkrete synspunkter inden for specialundervisningen for voksne endnu. Det kommer undervejs i forhandlingerne", forsikrer Leif Sort, medlem af hovedstyrelsen i DLF og formand for S81 indtil fusionen med DLF den 1. januar i år.

Mens lærere i folkeskolen stort set kender deres skema for hele året, er der noget mere turbulens i planlægningen af specialundervisning af voksne. For eksempel ved ingen, hvor mange der i næste kvartal får en senhjerneskade i en skoles geografiske område og skal have kompenserende specialundervisning. På samme måde svinger antallet af undervisningslektioner efter, hvor meget tid lærerne skal tilbringe på landevejene for at nå frem til kursisterne, da ikke al undervisning foregår på skolen. Nogle bliver for eksempel undervist på plejehjem eller i egen bolig.

"Omkring halvdelen af lærerne fra det gamle S81 arbejder med individuel undervisning, typisk inden for syn, høre og hjerneskade. Det er umuligt at forudsige behovet for, hvilke opgaver de får, og det skal en arbejdstidsaftale tage højde for", siger Leif Sort.

På grund af variationen i opgaverne får voksenspeciallærere et klassificeringstillæg, mens lærere i folkeskolen aflønnes med et tillæg, der knytter sig til undervisningen. Nogle speciallærere frygter, at deres tillæg nu ryger i svinget under de fælles forhandlinger.

"Det er klart, at folkeskolen er det store område under forhandlingerne, men speciallærerne bliver bestemt ikke glemt. Vi aftaler ikke et tillæg væk, som der er brug for, fordi antallet af kursister ikke falder ens", siger Leif Sort.