Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Speciallærer: Nye regler udtynder resurserne

På Ålholm Skole i Valby har man i otte år haft succes med læsescreeninger og intensive læsekurser, og speciallærer Tommy Jensen mener, at resursen til den hjælp, de svage elever har krav på, bliver udtyndet, hvis den skal gives som støtte i klassen.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
10. november 2006, kl. 09:16

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tommy Michael Jensen, der er funktionslærer for specialundervisningen på Ålholm Skole, blev så rystet, da han i Folkeskolen læste om de nye regler for specialundervisning, at han skrev til undervisningsminister Bertel Haarder og opfordrede ham til at trække den nye bekendtgørelse om specialundervisning tilbage.

Tommy Michael Jensens brev til undervisningsministeren

Undervisningsminister Bertel Haarders svar til Tommy Jensen

I sit svar bekræfter Bertel Haarder, at intentionen er, at eleven ikke må gå glip af klassens undervisning for at modtage specialundervisning, og at forbyggende specialundervisning i læsning derfor skal foregå i form af holddannelse, når hele klassen arbejder med læsning, eller efter skoletid. Men ministeren peger også på, at hvis holddannelse ikke har været tilstrækkeligt, så kan skolelederen bruge den særlige undtagelsesparagraf i den nye bekendtgørelse og lægge specialundervisning parallelt med klassens almindelige undervisning.

"Jeg vælger at tolke det positivt", siger Tommy Jensen. "At det er skolelederens ansvar at sikre, at vi gør det, vi mener er bedst for barnet i samarbejde med forældrene".

Men selvom Tommy Jensen ind til videre forventer, at Aalholm Skole kan fortsætte det screenings- og kursusprogram, som har fungeret godt for skolens læsesvage elever, undrer han sig stadig over, at det skulle være nødvendigt med en ny bekendtgørelse, som indskærper, at elever ikke må gå glip af klasseundervisning for at få specialundervisning:

"Vi har altid haft en regel om, at vi ikke måtte tage eleverne ud af matematik for at lære dem at læse og omvendt. Men det kan da godt være, at vi skal blive bedre til, hvis det er nødvendigt at tage dem ud af fx en kristendomstime for at få skemaet til at gå op, at vi så sikrer, at det sker i samarbejde med kristendomslæreren, så vi fx læser en tekst, der passer til det, klassen arbejder med i kristendom", siger Tommy Michael Jensen.

Han mener principielt, at det er en dårlig udnyttelse af specialundervisningsresursen, hvis støtten til en svag elev altid skal gives som en ekstra lærer i klassen:

"Man kan jo ikke garantere, at støtten går til den elev, der har krav på den - der sidder jo også en elev ved siden af og beder om hjælp".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Speciallærer: Nye regler udtynder resurserne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS