En bog med mange friske og enkle modeller til unge. Jamen det er da lige, hvad der er brug for på valghold i folkeskolen med visse forbehold.
Intentionerne har været gode. En designer og en skrædder er gået sammen om at fremstille en bog, hvor der til hvert design er forslag til variationer. Den del er lykkedes fint, men en anden del, der skulle give basisviden, så man opnår resultater, man kan være stolt af, er blevet en kikser, fordi der på syv store, tæt beskrevne sider ikke er en eneste illustration som støtte for den forklarende tekst. Når man tager i betragtning, at bogen henvender sig til uøvede, er dette at lade dem i stikken.
Men nu til den gode del: modellerne. Her er forslag til tre forskellige nederdelstyper, to bluser, en kjole, en frakkekjole, forklædekjole, bukser, knickers samt strikket krave og bluse. Når så alle forslag vises med variationer, bliver det til ganske mange muligheder. Mønstrene er angivet i small, medium og large og indtegnet på ternet net, og man må så selv føre over på stregternet mønsterpapir.
Fremstillingen af den enkelte model er beskrevet fint i ord med ganske få arbejdstegninger. Ved selve udarbejdelsen kan man undre sig over, at der opfordres til at ri, det virker noget gammeldags på mig.
SOS! Sy og strik for begyndere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.