Sort passager

Her er et skævt og meget velfungerende lille bidrag til temaet fremmedhad og fordomme. Det udspilles i løbet af ti minutter, og scenen er en sporvogn i Berlin.

En ældre, pertentligt klædt og sminket tysk dame sidder alene på et dobbeltsæde, indtil en ung, sort mand med reggaekalot sætter sig ved siden af hende. Uden at sige noget. Det gør damen til gengæld. Henvendt til de andre medpassagerer, eller bare ud i luften, udspyr hun alle sine racistiske fordomme om tyrker, italienere, polakker og ikke mindst negre, som udnytter velfærdssystemet. De gider ikke arbejde, de lugter af hvidløg, de tager vore unge piger, de formerer sig som rotter på trods af, at de har aids, og hvad man ellers kan forestille sig af uartigheder.

Ingen svarer eller kommenterer ordstrømmen, den unge ser ud af vinduet uden at reagere og tilsyneladende uden at tage notits af damen. Indtil det tidspunkt hvor konduktøren er på vej rundt for at kontrollere billetterne.

Damen finder sin pung frem, fortsætter med at rakke ned på indvandrere af alle slags, og to sekunder før konduktøren er nået frem til hende, snupper den unge sorte hendes billet ud af hånden på hende og sluger billetten, ubemærket af andre end hende.

Hun taber først mælet, men da konduktøren beder hende fremvise sin billet, råber hun op om, at negeren har taget den og slugt den.

Den unge ser resigneret op og trækker opgivende på skuldrene af den afsindige gamle dame og fremviser sit eget månedskort.

Hun føres bort. Sporvognen kan køre videre.

Pointen falder som et hammerslag, og bagefter kan arbejdet fortsætte.