Som har en anden hudfarve havde jeg nær sagt ik'

Forældresamarbejde og forældresamtalen er for alvor blevet et varmt emne i den pædagogiske debat. Og hvorfor nu denne overvældende interesse? Skyldes det den øgede fokus på faglighed? Forældrenes baggrund og personlige engagement er afgørende for børns læring.

Det interessante ved denne afhandling, der omfatter en grundig analyse af 26 skole-hjem-samtaler, er ikke så meget de konklusioner, den når frem til. Den er en undersøgelse af, om der er forskelle i emner og interaktion i forældresamtaler med tosprogede forældre og andre forældre.

Det er der. Lærerne er mere dominerende i samtaler med tosprogede. Etniske forskelle spiller en større rolle som emne, og lærerne solidariserer sig i samtaler med andre forældre med dem og markerer, at de tosprogede er anderledes, ikke som os og ofte et problem.

Derfor kan undersøgelsen bruges til at skærpe opmærksomheden på vigtigheden af, at lærerne fører ligeværdige samtaler med tosprogede forældre.

Mest interessant er det imidlertid, at forældresamtalen behandles ud fra en sprogvidenskabelig synsvinkel. Det er interessant og tiltrængt. Navne som Halliday og Fairclough indgår blandt mange andre i bogens begrebsapparat med deres arbejder.

De fleste analyser og kurser om forældresamtalen er præget af en psykologisk analyse, gerne suppleret med forslag til terapiprægede aktiviteter.

Jeg kan anbefale bogen, selv om den ikke er let tilgængelig.