Aftalen er en videreførelse af det grundlag for samarbejde, der blev lavet i 2014 med enkelte ændringer. Det betyder, at lærerne i Solrød også fremover har 'meningsfuld tilstedeværelse', hvilket betyder, at det er ledelsen, der bestemmer over arbejdstiden, men at lærerne er til stede, når det giver mening i forhold til placeringen af undervisningen, særlige opgaver og retningslinjer indgået i skoles MED-udvalg.
"Det betyder, at mange lærere vælger at forberede undervisningen derhjemme, som de altid har gjort, og det er en udfordring for mange at indrette sig, så arbejdet ikke bliver grænseløst", lyder det fra kredsformand for Solrød Lærerforening Hanne Rothausen Faurfelt i en pressemeddelelse.
Sølrøds lærere får meningsfuld tilstedeværelse
Langt de fleste af de 15 punkter, der vedrører lærernes arbejdstid i den nyligt indgåede overenskomst 2015, er allerede en del af vores aftalen i Solrød.
Men lærerne kan godt mærke, at de har fået flere timer.
"Lærerne underviser i gennemsnit to-tre lektioner mere om ugen end før 2013. Flere undervisningslektioner, skolereformen og flere inkluderede elever med særlige behov tærer på kræfterne", lyder det fra Hanne Rothausen Faurfelt. Men lærerne er glade for den fleksibilitet, som samarbejdsaftalen giver.
"De fleste lærere i Solrød er alligevel tilfredse med den fleksibilitet, som samarbejdsgrundlaget er udtryk for, fordi det giver den enkelte lærer mulighed for selv at bestemme, hvor og hvornår forberedelsen af undervisningen skal foregå".
Solrød forlænger aftale om arbejdstid
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.