Kathrine Lilleør er præst i Slagslunde og Ganløse Sogne i Stenløse Kommune. Hun er kendt som formand for Jødisk-Kristent-Muslimsk Forum, anmelder ved Berlingske Tidende og H.C. Andersen-kender. Som borger og mor i Stenløse Kommune, der vil lukke to små skoler, gik hun også for nylig ind i skoledebatten med en kronik i JP København, hvori hun bl.a. skrev: "Det er jo ikke det, at der skal spares. Det er måden. At man fuldstændig tonedøvt rammer det, som betyder så meget for så mange. Når man uden videre kan jonglere sådan rundt med noget så vigtigt, så må det være, fordi man ikke selv har gået i skole. For jeg vil nødig tro det, der er værre. Nemlig at lyden af ord som skattestop og bundlinje gør hjertet så hårdt på mine lokalpolitikere, at de fortrænger, hvad det vil sige at gå i skole. Hjerteløse er de vel ikke. Men et eller andet sidder løst i Stenløse, og det er ikke kun de små skoler."
Grundskolerådet skal træde i stedet for Ungdomsskolerådet og Folkeskolerådet, der som tidligere omtalt på folkeskolen.dk, ikke har været fungerende i ét år. Ministeren har foruden formanden udpeget to eksperter til rådet, nemlig Niels Egelund og Poul Skov fra Danmarks Pædagogiske Universitet. De øvrige rådsmedlemmer er udpeget af ministeriet efter indstilling fra forskellige interessenter. Danmarks Lærerforening havde indstillet formanden for pædagogisk udvalg Jørgen Stampe og formanden for Lederforeningen Jens Færk, men da ministeriet ønsker, at der udpeges lige mange kvinder og mænd, har Lederforeningen i stedet peget på næstformand og formand for Lederforeningens pædagogiske udvalg Lotte Hansen.
Det nye Grundskoleråd består af:
Kathrine Lilleør - formand
Bjørn Dahl - Kommunernes Landsforening
Bente Møller - Medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Thomas Damkjær - Landsformand for Skole og Samfund
Solveig Gaarsmand - Næstformand i Skole og Samfund
Michelle Holst - DUSK-net
Martin Justesen - Landsformand i FLO
Knud Nordentoft - Danmarks Skolelederforening
Janne Gaardhøje - Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
Lotte Hansen og Jørgen Stampe - Danmarks Lærerforening
Lis Særmark Thomsen - Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere
Henning Pedersen - BUPL
Kirsten Berntsen - Børne- og kulturchefforeningen
Anette Nisbeth - Amtsrådsforeningen
Lise Skanting - Erhvervsuddannelsesrådet
NN - Rådet for de Gymnasiale Uddannelser
Karenlene Ravn - Rådet for de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser
Søren Møller - Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)
Niels Egelund og Poul Skov - Danmarks Pædagogiske Universitet
Sognepræst i spidsen for Grundskolerådet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.