Søskende

Marcel Rufo har gennem 30 år arbejdet som børnepsykiater i Marseille, og sammen med Christine Schilte, som jeg ikke har oplysninger om, har han skrevet en bog, som i sin opbygning og sproglige form er meget forskellig fra de engelsksprogede bøger, som vi er mere fortrolige med. Den adskiller sig også ved at bygge på den franske freudianske tradition, som nok er mere »ortodoks« end den variant, der er fremherskende her til lands. Men den har humor og varme, hvad der også viser sig i originaltitlen: »Fréres et soers, une maladie damour«.

Bogen er opbygget i temaer som køn, alder, tvillinger, handicappede, adoptiv- og sammenbragte søskende. Alle kapitler er spækket med eksempler fra klinisk praksis, der benyttes som argumentation for forfatternes syn på og fortolkning af de konflikter, der kan opstå i en søskendeflok. Et af deres mål er at gøre op med myter om, at nummeret i rækkefølgen er bestemmende for personligheden, eller at storesøskende er perfektionister, mindresøskende er oprørere, og midterbarnet er skrøbeligt.

Forældrene er nødt til at bearbejde disse påstande, fordi intet barn kan undgå at blive hæmmet i sin frie udfoldelse af at være fastlåst i sådanne roller. Efter forfatternes mening er det, der er bestemmende for barnets udvikling, barnets personlighed, dets forhold til forældrene og egen fremtid og dets evne til at tilpasse sig nye situationer.

Bogen giver ikke råd eller opstiller generelle regler, men ud fra diskussionen af eksemplerne uddrages konklusioner, som trods kompleksiteten og mangfoldigheden giver fingerpeg og retningslinjer for, hvordan fornuftige og hensigtsmæssige forældrereaktioner kunne forme sig.

Da lærere og pædagoger næppe kan sige sig fri for om ikke andet så at have hørt sådanne fordomme om søskende, er det en bog, som udvider perspektivet og understreger vigtigheden af at se det enkelte barn som et unikt individ og ikke som en miniudgave af den storebror, man havde nogle år før. Hertil kommer, at de ærlige fremlæggelser af succeser og fiaskoer i behandlingsarbejdet gør bogen både tro- og læseværdig.