Suzanne Brøgger bor i den gamle landsbyskole i Løve. Den er bygget oven på en tidligere hovedgård, kaldet Sølve. Deraf bogens titel. Hun købte skolen som 25-årig, og "det var huset på dette sted, der gjorde mig til digter".
"Sølve" befinder sig uden for normal genrebetegnelse: Bogen er spredte erindringer og en detaljeret mentalhistorisk skildring af Løve og omegn tilbage gennem 8.000 år.
Indimellem får vi nogle enkeltportrætter, der virkelig vil noget: Profilen af Indre Missions første formand, Vilhelm Beck, en sørgelig mørkemand, der satte så meget had i gang, at hadet er slået tilbage til stifteren og hans mission i flere generationer, giver mange - også aktuelle - associationer! Beck led lidt af det samme som Luther: "Det var fra anus, hans svovlprædikener udgik". Haemorrhoider!
Et kærligt, stærkt portræt giver Suzanne af den alt for tidligt døde journalist og forfatter Karen Dissing (Melega). I det hele taget er Suzanne Brøgger gavmild, når hun inviterer indenfor på Sølve. Hendes nærhed med naboerne og hendes panorama-udblik fra køkkenvinduet i skolen i Løve giver indtryk af en både varm og klog kone.
Det er umuligt at læse bogen i ét hug. Dertil er åndedrættet i bogen alt for koncentreret. Man (jeg) læser de korte, uefterlignelige "Brøg" i efterhånden små, vanedannende portioner - og bagefter har man tydelige abstinenser. Det er svært at forlade "Sølve".
Den må være oplagt som en kollegagave.
Sølve
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.