Søheste er ikke just et dyr, man hører særlig meget om. Alligevel er det et ganske spændende dyr at studere nærmere. Det gives der nu mulighed for i denne udmærkede serie af bøger. Disse stiller skarpt på nogle spændende og meget forskellige havdyr. Bøgerne er ens bygget op. Der startes naturligt med udbredelsen, som vises på nogle ganske illustrative kort. Dernæst dyrets særlige kendetegn og levevis. Bøgerne sluttes af med nogle gode informative faktasider, hvor det vigtigste kort bliver remset op. Udmærket måde at gøre det på, så man undgår de faktabokse, der efterhånden er blevet meget udbredte i bøger som disse. Helt bagest findes ordliste, hvor nogle af de sværeste ord i bøgerne står grundigt forklaret. Her findes naturligvis også henvisninger til supplerende litteratur og internetsteder. Teksten er forholdsvis let at gå til, især når den ses i sammenhæng med ordlisten, og overalt er den ledsaget af utrolig flotte fotos med gode billedforklaringer. Rigtig godt. Disse rigtig gode små fagbøger er en rigtig fin introduktion til faglig læsning og kan derfor med fordel anvendes i undervisningssammenhænge fra omkring fjerde klasse.
Anmeldelse
Søheste / Blæksprutter
Klik for at skrive manchettekst.
Søheste / Blæksprutter
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.