Socialt korrigerede karaktergennemsnit har lange udsigter

Siden 2003 har skolerne skulle offentliggøre et gennemsnit for elevernes 9. klasses afgangskarakterer. Ranglister viser år efter år, at de velstillede kvarterers skoler ligger i top.

Sidste år anbefalede Skolerådets formandsskab, at den offentliggjorte karaktererne bliver renset for effekten af elevernes sociale baggrund. Formandsskabets egen korrektion af karaktererne over fem år viste, at der er meget lille forskel på skolernes resultater, når de sociale faktorer regnes ind.

Regeringen fremsatte efterfølgende et lovforslag, men der er ikke politisk enighed om forslaget.

Derfor anbefaler formandsskabet i sin netop offentliggjorte beretning endnu engang at tage emnet op.

"Hvis man korrigerer, får man et mere retvisende billede af, hvad skolen præsterer. På skoler med mange vanskelige børn er det svært for lærerne at få anerkendelse for det arbejde, de gør. Det er jo demotiverende", siger formand for Skolerådets formandskab Jørgen Søndergaard til folkeskolen.dk

Undervisningsminister Bertel Haarder understreger, at der ikke er forbud mod at lave en korrigeret beregning, som tænketanken Cepos også tidligere gjort det, men han vil ikke lovgive på området.

"Vi har veget tilbage for at gøre det obligatorisk. Det vil rejse en hidsig debat om, hvorvidt kriterierne nu er de rigtige. Cepos kan lave en beregning, men det er noget andet, at det kongelige danske ministerium for eksempel udnævner alle børn af enlige mødre til at være i en risikogruppe", siger ministeren til Berlingske Tidende.

Skolelederne har svært ved at se værdien

Jørgen Søndergaard mener, at social korrigerede karakterer vil være en fordel for både elever, lærere og forældre.

"Skolerne får en mulighed for at se, om de gør det godt nok og rette ind efter det. Skolerne bør interessere sig for, hvorfor de nogle år ligger højt og andre år ligger lavt, for det kan have noget at gøre med måden man tilrettelægger undervisningen og organiserer lærerteam på".

Formanden for Skolelederne Anders Balle har som sådan ikke noget problem med, at man korrigerer for sociale faktorer, forudsat at det gøres ud fra så præcise kriterier som muligt, men han har svært ved at se, at det kan bruges til meget andet end at sammenligne skolerne.

"Jeg ser ikke nogen værdi i en liste, der gør, at man kan sammenligne skoler. Og om der er social korrektion eller ej har jeg svært ved at se, hvad vi skal bruge det til på den enkelte skole, for de sociale faktorer ændrer sig jo ikke lige pludselig", siger han.

Han fortæller, at skoleledere allerede i dag ser på karaktergennemsnittene og reagerer, hvis der er en klasse der klarer sig ekstra dårligt. "Men som regel er der jo en naturlig forklaring på det".

DLF: Falsk varebetegnelse

I Danmarks Lærerforening har man også svært ved at se værdien af socialt korrigerede karaktergennemsnit.

"Det vil være falsk varebetegnelse, hvis man offentliggør afgangsprøveresultater som parameter for skolens kvalitet", siger Dorte Lange, formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg, til folkeskolen.dk.

Hun peger på, at Skolerådets undersøgelse fra sidste år viste, at skolernes resultater svingede meget op og ned fra årgang til årgang.

"Det gælder såvel socialt korrigerede som ikke-socialt korrigerede resultater. Afgangsprøveresultaterne siger alene noget om, hvordan det er gået for den årgang med de elever og med de lærere. Det vil altid være et tilbageskuende parameter", siger hun.