Bydelen Vollsmose i Odense har fået prædikatet at være et problemfyldt område, så de tre skoler i området ved noget om emnet socialt ansvar i folkeskolen.
Bogen bygger på interview med seks lærere og tre inspektører, som med udgangspunkt i egne erfaringer fortæller om deres arbejde med børn, der mangler omsorg og voksenstøtte.
Omsorgssvigtede børn findes på alle skoler, og det er derfor interessant at få indblik i de overvejelser og holdninger, der er grundlaget for særligt belastede skolers arbejde.
Fælles er de pædagogiske/psykologiske teorier, at børn er kompetente og har mange former for intelligens og desuden skolernes ønske om rummelighed samt troen på, at børn har brug for klassens socialisering. Eleverne og klassens fællesskab kan støtte eleverne, men også lærerne med deres personlighed har indflydelse og betydning for eleverne, for, som en af inspektørerne siger: »Børn skal møde mennesker«.
Bogen er opdelt i tre dele. Første del koncentrerer sig om de seks lærere, der udtaler sig om arbejdet med eleverne og forældrene, giver tips og erfaringer videre.
I anden del har skolelederne ordet, og fokus er lagt på det mere overordnede og ledelsesmæssige plan, og tredje del er en præsentation af lærerne og inspektørerne.
Afsnittene afsluttes med en opsamling.
Alle folkeskolens lærere har et socialt ansvar, og alle ønsker vi vel at være så rummelige som muligt, men samtidig er det ofte vanskeligt og krævende at gennemføre. Denne lille bog kan være et skridt på vejen til gavn for de truede børns trivsel i klasserne.
Socialt ansvar i folkeskolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.