"Vi følger eleverne løbende, og hvis vi har en bekymring over en elev, viser det sig ofte også som øget fravær. Så indkalder vi forældre og elev til et møde, hvor vi udarbejder en aftalekontrakt med hinanden," fortæller skoleleder Lise Thorn.
"Her aftaler vi, at vi følger fraværet og karaktergennemsnittet, og vi laver en konkret aftale om, at Kristian Lindholdt for eksempel kan sms'e eleven eller komme og banke på døren derhjemme, hvis eleven ikke er mødt i skole. Vores erfaring er, at når eleverne pludselig oplever at blive en del af skoledagen, så viser det sig hurtigt ved bedre fremmøde."
Mentor for eleverne
For tiden er der 8-9 elever, der har kontakt med Kristian Lindholdt. Indsatsen bunder i et samarbejdsprojekt, hvor han er udlånt til Vorrevangskolen af kommunen. Projektet har kørt i et år og er forlænget med endnu et år. Kristian vil fremover også være mentor for nogle af de elever, der går videre i andre uddannelsestilbud.
Flere af eleverne har stor glæde af at kunne gå en tur og snakke med Kristian. I fritiden går de måske på burgerbar eller han hjælper dem med deres projektopgave.
Morgenfriske Dorte kan man ikke sove fra
"Der er tale om sårbare elever, der måske ikke har den store opbakning hjemmefra. Men forældrene skriver under på aftalen, fordi alle forældre vil deres børn det bedste. Eleverne mærker også hurtigt, at Kristian vil dem godt. Han arbejder fuld tid med projektet, og det er også ham, der springer på cyklen og tager hjem til en elev, hvis det er nødvendigt", fortæller Lise Thorn.
Karakterer steget
Hun mener, at prisen for indsatsen er givet godt ud. For eksempel er en elevs fravær faldet fra 59 til 27 procent. En anden fra 26 til 8 procent. Og karaktergennemsnittet er steget i gennemsnit med 0,5 efter at Kristian Lindholdt er blevet ansat til at arbejde med udskolingseleverne.
"Vi er forpligtet på målsætningen om at få 95 procent af en ungdomsårgang videre i uddannelsessystemet, og jeg tror, at en samlet indsats mod fravær betyder noget her", siger skoleleder Lise Thorn fra Vorrevangskolen.
Aktiv indsats skal stoppe fravær
Derfor vil både lærerteam og socialpædagog også nu arbejde videre som mentorer for afgangseleverne, så de ikke er sluppet helt, selv om de har forladt folkeskolen.
Før projektet lå Vorrevangskolen et stykke over gennemsnittet for elevfravær i Århus Kommune. Andre skoler i kommunen har en socialrådgiver tilknyttet til arbejdet med elevfravær.
Socialpædagog hjælper de ældste elever i skole
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.