"Der er brug for en her-og-nu indsats for at efteruddanne flere til lærer. Det er en helt forkert udvikling med stadigt flere ikke-uddannede lærere. Fagligheden skal løftes i folkeskolen, og det kræver veluddannede lærere", siger Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne.
Hun foreslår derfor, at alle lønmodtagere, der har været medlem af en dansk a-kasse i sammenhængende ti år som fuldtidsforsikrede, skal kunne få et stipendium, hvis de ønsker uddanne sig videre inden for områder med en ledighed på under fire procent.
"Vi foreslår, at der afsættes en pulje til flaskehals-stipendier, så voksne kan sætte sig på skolebænken og modtage et stipendium svarende til dagpengesatsen for at uddanne sig til fx lærer, pædagog, sygeplejerske og ingeniør - jobområder, hvor der i dag mangler arbejdskraft. Stipendierne skal også kunne dække brugerbetalingen på for eksempel merit-læreruddannelsen, så det bliver økonomisk muligt for flere at efteruddanne sig til lærer", siger Christine Antorini.
Der skal være et loft på for eksempel maksimalt 2.000 personer, der kan benytte ordningen om året. Dette loft skal sikre, at ordningen ikke bliver for omfangsrig og efterlader for store 'huller' andre steder på arbejdsmarkedet.
Socialdemokraterne vil betale akademikere for at blive lærere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.