"Er der noget at fejre? Kan vi hejse flaget eller skal vi lægge det ned? Det ser vanskeligt ud, hvis vi skal fejre det", sagde institutleder for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet, da han bød velkommen til debatten, hvor tidligere formand for Danske Skoleelever Miranda Dagsson og tidligere direktør i Dansk Industri, folketingskandidat for socialdemokratiet Lars Goldschmidt stod klar i panelet.
Folkemødet: Følg med på folkeskolen.dk
"Kan lærerne lide reformen?", spurgte Claus Holm. "Det ved vi ikke. Vi ved ikke, hvad Danmarks Lærerforening mener om reformen, men vi ved, hvad de mener om overenskomsten".
Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen var også inviteret til debatten.
"Vi er i hvert fald sikre på, at man ikke har inddraget de professionelle i reformen. Hvis man ikke gør det, så får man ikke de positive relationer", sagde Bjørn Hansen. Han mener, at det er svært at skelne helt mellem reformen og arbejdstidsreglerne.
"Arbejdstidsreglerne giver ikke lærerne mulighed for den professionelle tilgang, som man har behov for. Derfor får eleverne ikke det ud af det, som de skulle have".
Lars Goldschmidt var mindre forbeholden over for folkeskolereformen.
"Jeg er begejstret. Der er grund til at fejre reformen, men ikke arbejdstidsaftalen", slog han fast, og tilføjede, at den måde arbejdstid og reform er blevet blandet sammen på kunne være tacklet anderledes.
"Elegancen i det, skal jeg ikke være den, der forsvarer. Det vil jeg lade andre om".
"Man må finde en løsning på de arbejdstidsproblemer, der er. Man kan ikke gå tilbage til som det var, så vi må finde en tredje vej", sagde han og modtog klapsalver fra publikummet, der havde samlet sig på skibet Aurora i Allinge Havn, hvor Aarhus Universitet afholdte arrangementet.
Kommunerne skal være mere fleksible i implementeringen
Selv om Lars Goldschmidt er begejstret for intentionerne i folkeskolereformen, mener han, at der er plads til forbedringer, når det kommer til implementeringen.
"Vi står ved en skillevej. Halvdelen af skolerne er ved at grave sig ned i mørket, og halvdelen er ved at udvikle sig. De steder, hvor der i forvejen var en god relation mellem leder og lærere, er også der, hvor der er udvikling", sagde Lars Goldschmidt.
Forskningschef på professionshøjskolen VIA UC Andreas Rasch-Christensen mente, at der mangler politisk mod.
"Når man laver sådan et makværk ved at sætte arbejdstid og reform sammen, så må man også have noget politisk mod og give kommunerne mulighed for ikke at implementere reformen fra A-Z, men at lade kommunerne selv finde ud af det".
Spørgelysten på båden var stor - og flere ville høre folketingskandidatens holdning til finansieringen af reformen.
"Det handler jo om de resurser, som kommunerne ikke prioriterer", sagde Bjørn Hansen.
Lars Goldscmidt var klar til at give flere penge til skolerne.
"Vi skal prioritere vores uddannelse højere, end vi gør. Det ville være mere elegant, end det, der er sket", sagde han, men sagde også, at efterspørgslen efter, hvad skolerne skal levere, vil stige hurtigere end resuserne.
"Vi er nødt til at have udviklingsmuligheder inden for de resurser, vi har".
Derefter mente Bjørn Hansen fra DLF, at der ikke længere var grund til at snakke økonomi:
"Når Lars kommer ind i Folketinget, så er den klaret".
Socialdemokrat: Flere penge til folkeskolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.