"Social innovation er gennemførelse af en ide, der opfylder et socialt behov samt skaber positiv og radikal forandring af livsbetingelser for den eller dem, som har behovet".
Sådan er definitionen i hvert fald i bogen her. Den udtrykker en nytænkning om, at vi skal væk fra en forestilling om, at den allestedsnærværende "offentlige moder" tager sig af os i hele vores liv. Der er behov for en ny "social bevægelse", som giver bud på, hvordan vi kan løse velfærdsopgaver på nye måder. Dette set i lyset af at vores velfærdssamfund i disse år er præget af store budgetunderskud og stigende offentlige udgifter, samtidig med at der ikke er politisk vilje til at sætte loft på velfærden. Der skal således tænkes anderledes, for at man for færre eller samme midler kan leve op til stigende krav om velfærdsydelser af høj kvalitet.
Der skal ikke bare sættes fokus på, hvad der kommer ind i systemet, men i højere grad mod hvad der kommer ud af anstrengelserne.
På den baggrund bliver det selvfølgelig interessant læsning, om tiltagene kan effektivisere - og samtidig sørge for, at der skabes nye tænkemåder, som bliver en positiv del af et arbejdsgrundlag?
Bogen problematiserer barriererne og mulighederne for social innovation og giver bud på konkrete målingsværktøjer og strategisk tænkning i forhold til konkrete projekter.
Som eksempel på det sidste nævnes Herning Kommune, der foretager en strategisk satsning på et felt, hvor alle kommuner skærer ned og sparer "på den korte bane". I stedet for at spare otte millioner kroner på specialundervisning - som det var planen - investerer man 14 millioner kroner i en periode på tre år. På den lange bane regner kommunen så med at kunne spare fem millioner!
Der skal mere end almindelig motivation til for at kaste sig over bogen, der - uanset sit beskedne omfang - er lidt tung læsning.
Men tankerne og budskaberne fejler bestemt ikke noget.
Social innovation
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.