Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Smart pensionsidé vil blive kostbar for kommune

En ide fostret i Purhus Kommune om tilkøb af pensionsalder bliver skudt ned af en konsulent i Danmarks Lærerforening. Den gode ide, der skulle gøre det muligt for lærerne at gå på pension ved skoleårets slutning i stedet for midt i året, vil komme til at koste kommunen en halv million kr. per lærer, vurderer Poul Werner Hansen.

Torben Christensen
Start debatten
8. marts 2002, kl. 14:11

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Umiddelbart ser det ud som om økonomiudvalget har fået en god ide, men som jeg ser det, bliver det dyrt for kommunen", siger Poul Werner Hansen, der blandt andet har med pensionsområdet for tjenestemænd at gøre.

"Problemet er, at aftalerne om fratrædelse før tiden falder ind under en paragraf i loven om tjenestemænd i folkeskolen fra 1993. Her står, at kommunerne godt kan lave fratrædelsesaftaler med enkelte medarbejdere, når de er fyldt 60 år. Men så overtager kommunen pensionsforpligtigelsen fra staten fra afskedstidspunktet, og indtil læreren er fyldt 63½ år. Det kan komme til at koste kommunen en halv million kroner eller mere per lærer", siger Poul Werner Hansen.

Efter den melding har borgmester Berner Nielsen i Purhus ved Randers bedt den ansvarlige embedsmand om at kigge ideen nærmere efter i sømmene.

Økonomiudvalget i den jyske kommune Purhus havde ellers, ifølge Randers Amtsavis, tilsluttet sig, at det var en god ide at betale ekstra for at sikre kommunens skolelærere den høje pension, selvom de stoppede op til fem måneder før, de egentlig skulle. Ordningen skulle være frivillig.

Problemet er, at mange lærere går på pension på skæve tidspunkter i stedet for ved skoleårets slutning. Hvornår, lærerne skal pensioneres, er et indviklet regnestykke, der blandt andet handler om, hvor lang tjenestetid de har haft. Derfor sker det ofte, at lærerne går på pension få måneder efter, at et nyt skoleår er startet - eller måske få måneder før det slutter.

For at undgå det giver mange skoler læreren alternative opgaver de sidste par måneder, inden denne går på pension, måske som vikar, og det er en dyr løsning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Smart pensionsidé vil blive kostbar for kommune

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS