Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Småøer kræver støttelov til ø-skoler

Udsigten til et landkort med større kommuner får Sammenslutningen af Danske Småøer til at kræve en særlig støttelov til ø-skoler. Tanken er, at kommunerne skal have et ekstra bloktilskud, så længe de bevarer ø-skolerne.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
27. juli 2004, kl. 10:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"I dag har langt de fleste øer et godt forhold til deres kommuner. Men hvis kommunerne bliver større, kommer vi længere væk fra politikerne, og så risikerer vi, at vores skoler bliver sparet væk, fordi de er forholdsvis dyre at drive", siger Dorthe Winther, der er næstformand i Sammenslutningen af Danske Småøer. Hun er desuden lærer på Omø Skole.

I dag får seks kommuner med små øer et ekstra bloktilskud, blandt andet til at drive skole for. Men det er ikke en betingelse, at de bevarer deres skoler.

"I vores forslag om en støttelov er pengene øremærket, så kommunerne kun kan få dem, så længe de bevarer deres ø-skoler. På en ø er en skole et kulturelt samlingssted, og lærerne er tit igangsættere af øens kulturelle liv. I det hele taget står og falder udviklingen af en ø med, om den har en skole", påpeger Dorthe Winther og bruger Femø som eksempel.

"Siden skolen på lukkede for fem-seks år siden, er befolkningstallet på Femø faldet og gennemsnitsalderen steget. Ingen børnefamilier flytter til en ø, hvis deres små børn skal sejle 50 minutter hver vej i al slags vejr for at komme i skole", siger Dorthe Winther.

Ideen til en særlig støttelov til ø-skoler opstod på et kursus for småøernes lærere i efteråret. Siden har ø-sammenslutningen præsenteret forslaget for blandt andre undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), men ifølge Dorthe Winther er hun ikke begejstret for ideen.

"Ulla Tørnæs har svaret, at det vil være et indgreb i det kommunale selvstyre. I stedet henviser hun til, at fælles skoleledelse kan være en mulighed for ø-skolerne. Problemet er, at kommunerne så kommer til at betale for at få udført den service, som de nuværende ø-skoleledere yder, fordi de bor på skolen og kan fungere som en slags pedel", siger Dorthe Winther.

Trods Ulla Tørnæs´ skepsis går ø-sammenslutningen videre med sit forslag. Sammenslutningen vil blandt andet forelægge det for hendes partifælle, Hans Christian Schmidt, der som miljøminister har inviteret organisationen til en småøernes dag i efteråret. Også flere medlemmer af Folketingets ø-kontaktudvalg ser positivt på, at ø-skolerne skal have særbehandling.

Indtil sommerferien var der skoler på 12 af de 27 småøer i Sammenslutningen af Danske Småøer. Nu er skolen på Venø lukket, men der er fortsat skoler på Agersø og Omø (Skælskør Kommune), Orø (Holbæk), Sejerø (Bjergsted), Fejø (Ravnsborg), Strynø (Rudkøbing), Lyø, der også er for børn fra Avarnakø (Faaborg), Endelave (Horsens), Tunø (Odder), Anholt (Grenaa) og Fur (Sundsøre).

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Småøer kræver støttelov til ø-skoler

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS