Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Små skoler kommer under pres

Flere skolefolk spår, at hver tiende folkeskole bliver lukket i de kommende år. Det vil især gå ud over små landskoler, og sådan kan det meget vel gå, konkluderer ny bog om "Skolernes fremtid i strukturreformens slipvind".

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
22. november 2006, kl. 11:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Bogen bygger sin antagelse på, at prognoserne viser faldende børnetal frem til 2026, og at skolerne allerede i gennemsnit har fået flere elever igennem de senere år. I 1997/98 havde de i snit 307 elever. Fire år senere var tallet vokset til 343 elever.

"Lægger man udviklingen for folkeskolernes størrelser de sidste mange år sammen med prognosen i børnetallet fra Danmarks Statistik, er det slet ikke et urealistisk skøn, at ti procent af skolerne bliver lukket over de kommende år", sammenfatter journalist Michael Bjørnbak Martensen i bogen, der er udgivet i pdf-format med støtte fra Indenrigsministeriets Landdistriktspulje.

Bogen forholder sig ikke til, om det er godt eller skidt at bevare små skoler. Målet med den er at bidrage til en mere kvalificeret debat og hjælpe interessenter omkring skolen ind i tankegange og muligheder for at påvirke udfaldet, når skolelukning og skolestruktur står på dagsordenen i de nye kommuner. Det sker ved at sætte fokus på de involverede parter i de 13 kommuner, der lukkede skoler i 2003. Processerne var vidt forskellige, og her ligger perspektivet for diskussioner om kommende skolelukninger, mener forfatteren.

Lærere søger på friskoler

At der vil blive lukket skoler, er der ingen tvivl om, siger fremtidsforsker Johan Peter Paludan fra Instituttet for Fremtidsforskning i bogen. Men de færreste bryder sig om forandringer, og skolenedlæggelser er så forhadte, at der ofte opstår friskoler i kølvandet af dem.

"Friskoler kræver et løbende og vedligeholdt lokalt engagement, men det er givet, at en række gode lærere vil være fristet til at søge hen på dem, blandt andet fordi den generelle beskæftigelsessituation vil se så godt ud, at de tør løbe den risiko, de private skoler indebærer. Men vi er vidne til en fortsat vandring fra land til by, så det bliver ikke nemmere at fastholde skolerne 'langt ude på landet'", siger Johan Peter Paludan.

Professor Per Fibæk Laursen fra DPU er ikke nervøs for, at der skal dukke protestskoler op med en meget ringe kvalitet i undervisningen til følge:

"Jeg ser meget positivt på det forældreengagement og enorme arbejde fra skolens ansatte, der fører til, at en lille skole bliver til en friskole. Engagement betyder nemlig så uendeligt meget for kvaliteten i den sidste ende", siger han i bogen.

Det er dog blevet sværere at åbne friskoler i kølvandet på skolenedlæggelser, da politikerne har strammet fristen for anmeldelse til Undervisningsministeriet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Små skoler kommer under pres

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS