Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Slutspurt: Aktivitetstimerne er på vej ud af skolereformen

Regeringen indleder nu sin slutspurt i forhandlingerne om en ny skolereform, men er allerede i modvind. Oppositionspartierne siger nemlig nej til regeringens nyskabelse, de såkaldte aktivitetstimer.

John Villy Olsen
2 kommentarer
3. maj 2013, kl. 16:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er i gang med en heftig slutspurt om en ny skolereform. I dag er der således uformelle møder med uddannelsesordførerne fra Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti, og mandag aften tager man så fat på reelle forhandlinger i forligskredsen.

SF: Indgreb giver fri bane for skolereform

Allerede tirsdag skal der være endnu en forhandlingsrunde, og endnu en om onsdagen. Og hele næste mandag er afsat til forhandlinger. Fra klokken 10 til 22 skal forhandlerne sidde og svede i ministerens mødesal.

Nej til rend og hop timerne

Og der bliver nok at tale om. Venstre, Dansk Folkeparti og de konservative siger nemlig rend og hop til Christine Antorinis hjertebarn, de såkaldte aktivitetstimer, der efter ministerens mening vil give eleverne en mere spændende skolegang.

"Vi er ekstremt skeptiske over for aktivitetstimerne. Eller aktivitetstid, som det nu bliver kaldt", siger undervisningsordfører for den konservative Vivi Kier.

"Fire femtedele af de ekstra timer i regeringens udspil er aktivitetstimer, og der er vi imod. Til gengæld vil vi have flere faglige timer. Vi synes, det er trist, når ministeren siger, at aktivitetstimerne skal gøre skoledagen mere spændende og gøre eleverne dygtigere. Vi mener, at lærerne er i stand til at gøre undervisningen mere spændende og eleverne dygtigere, især hvis de får flere faglige timer til det", tilføjer Vivi Kier.

"Vi vil ikke blande os i metoden og måden, eleverne lærer på, men det skal være faglige timer - med en linjefagsuddannet lærer, for en lærer, der underviser i sit linjefag er mere engageret i faget, og det smitter af på eleverne. Jeg tror, at vi alle har prøvet at have en lærer, der underviste i et fag, han ikke havde linjefag i…", siger den konservative undervisningsordfører.

Skolereform-status: Timetalsforhandlinger venter på OK13

Engelsk fra 1. klasse, flere idrætstimer og iværksætteri som en dimension i fagene og klare og enkle mål for hvert fag på hvert klassetrin er andre forslag, som de konservative bringer med til forhandlingerne. "Og så vil vi sige, at vi er imod heldagsskole", fortæller Vivi Kier.

DF: Læreren må ikke miste sin myndighed

Dansk Folkeparti er også modstander af aktivitetstimer, blandt andet fordi aktivitetstimerne partiets mening vil give pædagogerne for meget indflydelse i skolen.

"Vi mener, at undervisningen skal være lærerstyret. Regeringen vil gerne ligestille pædagogerne og lærerne i skolen, og det vil vi ikke. Læreren skal være en myndighedsperson, og hvis man piller ved den myndighed, bliver det for svært for læreren at opretholde den ro, der skal være i klassen for, at eleverne kan lære det, de skal", siger undervisningsordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen, der vil have regler og rammer for elevernes opførsel ind i folkeskoleloven.

Også Venstre er imod aktivitetstimerne. "Vi støtter ikke regeringens aktivitetstimer", siger partiets undervisningsordfører Karen Ellemann. "Vi mener, at skolen skal være et lærested, ikke et værested", tilføjer hun.

Christine Antorini ønsker ikke at kommentere udmeldingerne fra oppositionspartierne, så længe forhandlingerne står på.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Slutspurt: Aktivitetstimerne er på vej ud af skolereformen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS