Slut med lærerkalender

DLF mister medlemmer hvert år, fordi der bliver færre lærere i folkeskolen. Organisationsprocenten er stadig tårnhøj, men langt fra alle ledige stillinger bliver genbesat. Derfor bliver der færre medlemmer i DLF.

Hvis man fremskriver den udvikling, vil der komme til at mangle anslået 20 millioner kroner om året i 2019. Det årlige budget er i 2014 på godt 210 millioner kr.

"Det er ikke krise. Men vi har røde tal på bundlinjen og selv om DLF stadig er en velpolstret organisation rent økonomisk, kan man kun leve med det i en begrænset årrække. Derfor er vi gået i gang med at se, hvor vi kan trimme organisationen", siger formand for organisations- og arbejdsmiljøudvalget i DLF, Per Sand:

"Vi har kigget på blandt andet lærerkalenderen, som tiden vel er ved at være løbet fra. De fleste bruger jo elektroniske kalendre i dag. Handler det om at registrere arbejdstid, bør arbejdsgiveren stille noget til rådighed, hvis lærerne har brug for det", siger Per Sand.

Fem psykologsamtaler bliver til fire

Han fortæller, at DLF også trimmer sekretariatet og nøje overvejer, om ledige stillinger skal genbesættes. Hidtil er kun halvdelen af de ledige stillinger blevet genbesat. Desuden skal der på kongressen diskuteres forslag om at spare på det politiske niveau såsom kongres og hovedstyrelse.

Ud over lærerkalenderen, som giver en årlig besparelse på omkring 800.000 kroner, vedtog hovedstyrelsen at spare på antallet af de psykologsamtaler, som man tilbyder til medlemmer i krise.

"Vi har en rigtig god rådgivning til medlemmerne. Der er omkring tusind medlemmer, som henvender sig hvert år. Nogle af dem kan vi selv hjælpe og det håber vi kan fortsætte i fremtiden. Til cirka 800 tilbyder vi så også at betale for samtaler med en psykolog. Det er et virkelig godt tilbud, og vi vil gerne opretholde det. Men det kan vi godt gøre fagligt forsvarligt med fire samtaler i stedet for fem, vurderer sagkundskaben", siger Per Sand og fortsætter:

"Vi kan ikke garantere, at der kommer en besparelse, fordi den situation, der nu er i folkeskolen, kan føre til, at vi får flere henvendelser. Men det har vi nu mulighed for at klare inden for de økonomiske rammer", siger Per Sand.

"Vi skal også se på, hvor vi kan få kommunerne på banen - som vi også gør i dag. Desuden kan der være medlemmer, som kan få betalt samtaler via deres forsikringsordning", tilføjer han.

Endelig har hovedstyrelsen valgt at skære ned på deltagelse i folkemødet. Der skal satses mindre på selv at afholde arrangementer og rettes mere fokus mod at netværke med politikere og andre interessenter.