Slut med faste skoleferier

Ikke kun spørgsmålet om, hvornår ferien skal ligge, men også spørgsmålet om eleverne overhovedet skal have efterårs- eller vinterferie ligger hos kommunalbestyrelsen, og den hidtidige lovregel om 200 skoledage årligt eksisterer ikke længere. I stedet er det antallet af undervisningstimer, eleverne har krav på over tre-årige perioder samt skoledagens længde, der afgør, hvor mange skoledage, eleverne skal have i løbet af et år. Kun ét er centralt fastlagt, nemlig hvornår sommerferien starter.

De 200 skoledage forsvandt ud af folkeskoleloven ved forliget i 2002, men de er ikke forsvundet ud af bevidstheden hos dem, der ringer ind til ministeriet og spørger om reglerne, fortæller fuldmægtig i Uddannelsesstyrelsen Annelise Johnsen om baggrunden for hyrdebrevet.

Og det er i virkeligheden kun afskaffelsen af 200 dages-reglen, der er ny. At alle skoler i årevis har holdt lukket i uge 42 skyldes mere tradition end regler. Ugen lå i ministeriets vejledende ferieplan, men den har kommunerne set bort fra på flere andre punkter. Det er kommunerne selv, der har indført vinterferien i februar og fundet tiden til det ved at åbne skolerne allerede en af de første dage i august.

Der står stadig i folkeskoleloven, at ministeren kan udsende en vejledende ferieplan, men ind til videre er der ikke planlagt nogen vejledning, oplyser Annelise Johnsen.

I øvrigt begynder sommerferien fortsat midt i juni i hvert fald til og med 2006. I mellemtiden skal grundskolerådet og de poltiiske partier bag folkeskoleloven diskutere ønsket om at rykke feriestarten længere hen mod juli.