Slip tigeren løs

Bogen er og virker amerikansk. Navne, steder, skikke vidner om oprindelsen, men det gør også den dramatisk overtydelige udmaling af de stærke følelser og deres fortrængning. Det kan være irriterende for en voksen læser, men virker næppe sådan på flertallet af de 11-13-årige, som bogen vel henvender sig til.

Robert har mistet sin højt elskede mor, der døde af kræft. Faderen er lige så frustreret som sønnen over den kære Carolines død. De kan ikke tale om deres sorg, hærder sig over for hinanden og over for omverdenen generelt. Over hals og hoved er de brudt op fra Jacksonville og bor nu på et nedslidt motel, hvor faderen arbejder for en ussel løn. Robert mobbes i skolen, hverken kammerater eller lærere forstår ham. Den frelsende engel er den lille nyankomne pige i klassen, Sixtine. Også hun mobbes på grund af sin anderledeshed; men de to, Robert og Sixtine, finder sammen. Langsomt, forsigtigt åbner de sig for hinanden, han tør være ved sin sorg og hun ved sin vrede.

Deres fælles projekt bliver at slippe tigeren løs, som den stupide motelejer holder fanget i bur (!). På sin vis lykkes deres forehavende, dog får det en uventet tragisk udgang: Roberts far skyder tigeren. Den handling er dog ikke uovervejet, den virker da også forløsende på de involverede. Søn, far og pige finder sammen i fælles forståelse; de forbudte følelser kommer til fri udfoldelse. Det fælles skibbrud virker forløsende. Den løsslupne tiger er både en fysisk og en psykisk realitet.

Romanen tangerer det banale, men dens hensigt er ærlig og dens forløb effektfuld. Jeg tror, bogen vil gøre sig, måske især hos de lidt langsomme læsere i 4.-6. klasse. Men det kunstneriske niveau er ikke på højde med, hvad Bødker, Haller og Reuter med flere står for.