"Det er en gave at kunne læse. At sidde i et hjørne med en rigtig god roman", sagde Bertel Haarder i sin tale til forfatteren og fortalte om "den ufattelige tavshed, der er i en skoleklasse, hvor alle læser - nogle letlæsning, andre sværere bøger", som han havde oplevet det i en skoleklasse i Grenaa.
"Bøger skal være, så man næsten er ked af, at man er færdig", mente ministeren. Bertel Haarder rettede også en tak til forlagene for, at de fortsat udgiver bøger for denne vigtige målgruppe - de læsesvage.
Prisudvalget, hvor blandt andre Danmarks Lærerforening er repræsenteret, mente, at det havde været et godt år. Høsten af bøger, der også kan læses af de læsesvage, havde ikke gjort det nemt at vælge, hed det i begrundelsen. Indtil man kom til vurderingen af Gerd Rindels bog 'Den sorte engel'.
"Den giver et tidsbillede af København i 1880'erne, hvor mange unge læsere vil kunne identificere sig med hovedpersonen Rosa".
Gert Rindel er født i 1941 og er uddannet tegner fra Kunsthåndværkerskolen i København. I dag arbejder hun som fuldtidsforfatter, og hendes første bog udkom i 1981.
Skriverprisen, der blev overrakt i dag på Bogforum i København, føjer sig ind i en lang række priser og legater, som forfatteren har modtaget, siden hun debuterede i 1981.
Prisen, der uddeles af Undervisningsministeriet, er opkaldt efter forfatteren Esther Skriver, og de potentielle modtagere defineres som forfattere, der skriver læservenligt.
Skriverprisen går til Gerd Rindel
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.