Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skoleudvikling

Vi sår radiser og høster salat

Ole Jakobsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Evaluering af indførelse af politiske kvalitetsmål i Roskilde Kommune

Redaktion: Peter Ulholm

1. evalueringsrapport

112 sider, 100 kroner

Kleo

Center ved Danmarks Pædagogiske Universitet

E-mail: kleo@dpu.dk

Enhver haveejer ved, at det ikke altid er sikkert, man får det, som man sår.

Denne rapports overskrift signalerer da også, at Roskilde Kommune ikke fik det, de troede, de skulle have, da de besluttede sig for at indføre politiske kvalitetsmål i deres folkeskoler.

Udgangspunktet var fokuspunkt 2: Udfordringer for den enkelte elev.

Kommunen var så modig, at den hyrede KLEO for at få hjælp til at kortlægge, hvad der faktisk sker ved indførelse af kvalitetsmål i den kommunale organisation.

Kommer målene rent faktisk til at påvirke hverdagen i skolerne?

Denne første rapport er en status, som beskriver baggrunden for undersøgelsen, aktørernes forventninger og så den eksisterende praksis på området.

Undersøgelsen er foretaget blandt alle skolens aktører.

Det vil sige politikere, forvaltning, skoleledere, lærere og forældre.

Metoden har været spørgeskemaundersøgelser, observationer, og en lang række interviewes.

Konklusionen på undersøgelsen viser, at man sagtens kan forandre virkeligheden i folkeskolen, når der arbejdes med målstyring, men det går ikke nødvendigvis i den retning, som politikerne har tænkt sig.

Det er ikke målene i sig selv, der forandrer undervisningen.

Forandring skal skabes meget tættere på praksis!

Størstedelen af rapporten er en beskrivelse og kommentering af de mange indsamlede data.

Lidt tørt og måske ikke i sig selv den mest interessante læsning.

Interessen skærpes i afslutningskapitlet, hvor der 'diskuteres og anbefales'.

Her kan man blandt andet læse, at forudsætningen for realiseringen af politiske kvalitetsmål er 'klare signaler til omgivelserne'.

At lærere og ledere skal have støtte til arbejdet med udarbejdelse og implementering af for eksempel virksomhedsplaner. At skolelederne skal have støtte til at udvikle deres pædagogiske ledelse for eksempel gennem teamsamtaler og udarbejdelse af årsplaner.

Og så skal lærerne blive bedre til planlægning, gennemførelse og evaluering af konkret undervisning.

I Roskilde har der ikke været tilstrækkelig dialog mellem aktørerne, og der har angiveligt heller ikke været en diskussion af, hvordan dialogen kan og skal fungere - der har manglet 'en dialog om dialogen'!

Om Roskilde og andre kan lære af de foreløbige konklusioner på undersøgelsen, kan jo være spændende nok.

Ole Jakobsen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleudvikling

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS