Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skoleudvikling

Hvem har bolden?

Steen Brastrup
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Signe Holm-Larsen med flere

102 sider, 169 kroner

Kroghs Forlag

'Hvem har bolden?' er endnu en bog i striben af bøger om skoleudvikling, som udgives i disse år. Bogen er inddelt i fire artikler, der handler om udviklingens kerneområder.

I en tid, hvor mange lærere føler sig usikre på både deres egen rolle og skolens rolle i samfundet, er det vigtigt at få belyst nogle af de ømme punkter, som denne usikkerhed udspringer af.

Én artikel handler om den fælles forpligtelse til at bidrage til en positiv videreudvikling af folkeskolen set i lyset af det pædagogiske ansvars indhold.

En anden artikel kommer med en række gode argumenter for, hvorfor det er tvingende nødvendigt, at den enkelte lærer arbejder professionelt. Der rokkes her ved den traditionelle lærers selvopfattelse.

En tredje artikel sætter fokus på kvalitetsudvikling og evaluering, som måske er de mest påtrængende problemer i den danske folkeskole i øjeblikket. Denne artikel er bogens mest velskrevne, og forfatteren kommer rundt om mange problemer, som skolevæsenet kæmper med.

Den sidste artikel forsøger at belyse læringsbegrebet og de metoder, der fører til elevernes selvstændige læring. Der søges gjort op med enten-eller-tænkningen, der på dette felt præger den pædagogiske debat.

Der sættes i disse år spørgsmålstegn ved mange af de grundlæggende værdier, som folkeskolen hviler på, og denne bog bidrager på konstruktiv vis med argumenter for, hvordan og hvorfor udvikling er nødvendig; en udvikling, der stikker dybt ind i den enkelte lærer.

Steen Brastrup

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleudvikling

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS