Skoleudvikling

Af Grethe Andersen

230 sider, 199 kroner

Kroghs Forlag

Ud fra bogens omslag stråler Dorte Poulsens maleri 'Flyv', og titlen sender signaler, der leder tankerne hen på H.C. Andersens sanselige rejsedagbøger, hvilket da også ved læsningen af forordet viser sig at være bevidst, fordi den postmoderne nutid fordrer forandringer, og 'forandringer er en rejse'.

Forfatteren, der er skoleleder, sætter sig som mål at nå frem til en teoretisk 'erkendelse med hensyn til folkeskolens opgave og konkret at relatere teorirammen til egne erfaringer og visioner'. Og når jeg fremhæver associationerne ved mødet med bogens omslagsbillede og titel, skyldes det, at jeg finder, at de sanselige relateringer, som signaleres herigennem, er næsten usynlige i forhold til de teoretiske og analytiske bestræbelser.

Bogen giver et fint, næsten pædagogisk specialepræget vue over den mainstreamudvikling, som er i gang, og som gennemsyrer tankerne bag folkeskoleloven, F2000, helhedsskolen og arbejdstidsaftalen, og som har rod i nutidens store pædagogiske og sociologiske teoretikere og 'Mandag Morgen'.

I både de overordnede børne- og institutionspolitiske og specifikt pædagogiske og organisatoriske afsnit fanger forfatteren den dobbelthed og de demokratiske samarbejdskrav, som enhver i og omkring skolen befinder sig i. Mest levende skriver forfatteren i afsnittene om den lærende organisation og om ledelse.

De teoretiske afsnit får bundet en hale på af konkrete eksempler på udviklingsarbejder - både med opstilling af mål og evalueringer af bestemte fokusområder.

Men her stopper bogen så også- lige inden man øjner børn. Og det er der vel ikke noget galt i, hvis ikke det lige var fordi, bogens indledende signaler havde fået læseren til at forvente det.

Bogen er skrevet med overbevisning, engagement og en nærmest intens utålmodighed - og det i en sådan grad, at det har knebet med at nå den korrekturlæsning, der kunne have afværget flere irriterende og forstyrrende fejl.

Bogens store favntag med den pædagogiske debat gør den til en af de mere brugbare i forhold til den slipstrøm af fokuspunktbøger, der for tiden udfordrer de pædagogiske hylders bæreevne. Forfatteren har nemlig også et sikkert blik for hverdagens dilemmaer. Dem noterer hun, og det er her, den egentlige debat på det enkelte lærerværelse må starte - gerne med bogens skitserede univers og tidstypiske vokabularium som referenceramme, men med lydene fra skolens børn som baggrundsmusik.

Jens Raahauge