Af Marianne Nykjær Madsen og Marianne Thrane
Serie: Splinter af en lærende skole
30 sider, 40 kroner
Danmarks Lærerhøjskole, Århus
Hæftet sætter fokus på Pædagogisk Udvalgs opgave og funktion i forhold til skolens udvikling samt på de problemstillinger og dilemmaer, der relaterer sig hertil.
En lang række erfaringer beskrives, kommenteres og sættes siden i relation til Pædagogisk Udvalgs funktion på den enkelte skole. De mest centrale problemer bliver behandlet tematisk, og den kompleksitet, som livet i skolen og skolens udviklingsproces er indlejret i, bliver sat i relief.
På den traditionelle skole var Pædagogisk Udvalg mest praktisk arrangør af den pædagogiske dag, den pædagogiske weekend, en temauge eller måske den pædagogiske debat i Pædagogisk Råd. Dette er heldigvis under forandring. Pædagogisk Udvalg er ved at udvikle sig til det centrale organ på skolen, hvor ledelse og pædagogiske medarbejdere drøfter skolens udvikling. Udvalgets funktion er flere steder at styre (eller koordinere) den pædagogiske udvikling på skolen.
Hæftet er uundværligt for den skoleleder, der vil udvikle sin skole med folkeskolens demokrati og ånd i bagagen. Hæftet bør simpelthen læses af alle, der vil være med til at forme fremtiden på egen skole.
Læs hæftet og gør Pædagogisk Udvalg til centralnerven på din skole!
Steen Brastrup
Skoleudvikling
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.