Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleudspil: Bondo hilser et ´rigtigt´ partnerskab velkommen

DLF ser gode takter i skoleudspillet fra et samlet S og SF. Anders Bondo hæfter sig især ved, at oppositionen ønsker et reelt partnerskab, men understreger dog, at han vil gå til forhandlinger på samme måde, som da indbydelsen kom fra regeringen.

Christian Deichmann
Start debatten
14. december 2010, kl. 12:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det vil være guld værd for den danske folkeskole, hvis der kan opstå et rigtigt partnerskab, hvor den store viden fra forskningen og de fagprofessionelle bliver inddraget i udviklingen af folkeskolen", siger Anders Bondo Christensen. Formanden for Danmarks Lærerforening håber, at oppositionen med et reelt partnerskab mener, at de andre parter på folkeskoleområdet skal tages med på råd. Og i den situation ser han DLF som den mest centrale spiller.

Ingen facitliste

Danmarks Lærerforening har ikke regnet på, om de to milliarder kroner, som oppositionen vil tilføre folkeskolen for at løfte udspillets mange forslag, er nok, og Anders Bondo begrunder det med, at han ser udspillet som partiernes indspark til drøftelser i et partnerskab.

"Det her er ikke nogen facitliste, for så er der ikke tale om et partnerskab", siger Anders Bondo og fortæller, at hvis der kommer et regeringsskifte vil Danmarks Lærerforening gå ind til et partnerskab på nøjagtig samme måde, som da lærernes fagforening blev inviteret med til bords af den siddende regering. Nemlig ved at støtte de elementer, hvor forskningen taler et tydeligt sprog om en bedre skole, og vende tommelfingeren nedad når den ikke formår det.

Indskolingen skal styrkes

Oppositionens udspil består af i alt ti forslag. Heraf går et af forslagene ud på at styrke fagligheden i indskolingen.

"Jeg er helt enig i, at indskolingen skal styrkes. Også i forhold til inklusionen af flere elever i normalundervisningen. Her skal der sættes ind allerede ved skolestarten, for inklusionen forudsætter jo, at vi ikke allerede har ekskluderet eleverne", siger Anders Bondo.

Væk fra forældrekontrakter

Et forslag som ikke modtager opbakning fra DLF er ideen om, at forældrekontrakter skal kunne sikre ro og orden i klasserne.

"Ideen med, at politikerne skal sidde inde på Christiansborg og bestemme, at nu skal der laves forældrekontrakter på alle skoler, vil vi gerne væk fra. En sådan form for detaljeringsgrad er ikke brugbar", siger Anders Bondo.

"Jeg betragter skoleudspillet fra S og SF som indspark til et partnerskab, hvor man så i øvrigt vil tage fat i netop den viden der er på området og udvikle det derfra."

Anders Bondo mener, det er tvingende nødvendigt at investere i folkeskolen, fordi den er hele fundamentet i vores uddannelsessystem

"Hvis politikerne ikke er parate til at tilføre midler til folkeskolen, så bliver det svært at nå ambitionerne. Det her kræver en investering, og det håber jeg også, partierne vil stå ved, når vi kommer dertil", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleudspil: Bondo hilser et ´rigtigt´ partnerskab velkommen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS