Skolestyrelsen: Testen er køreklar

Den nationale læsetest, der træder i kraft næste år, kritiseres fra flere sider for at være alt for svær og slet ikke egnet til elever på 2. klassetrin.

En af kritikerne er testansvarlig og it-vejleder Poul W. Esberg, som er ansat på Stengård Skole i Gladsaxe Kommune, der i en forsøgsordning har haft mulighed for at afprøve læsetesten. I et debatindlæg på folkeskolen.dk skriver han:

"Især i de små klasser har vi oplevet elever, som begynder at græde, fordi de ikke kan forstå opgaverne eller ikke føler, de kan nå opgaverne".

Han fremfører adskillige kritikpunkter af testen, som han ikke mener, er brugbar i sin nuværende form, og efterspørger derfor endnu en prøveperiode.

Testen skal være svær

Hos Skolestyrelsen er man ked af tilbagemeldingerne om elever, der har haft en dårlig oplevelse med testene, men afviser, at der bliver tale om endnu en afprøvning eller ændring af testens sværhedsgrad.

"Testen er, som den skal være", siger direktør i Skolestyrelsen Martin Isenbecker. Han understreger dog, at programmet er en pilotudgave, hvor der endnu optræder mindre fejl. De vil være rettet, inden testen bliver obligatorisk. Men bortset fra enkelte tekniske rettelser i programmet lægger Skolestyrelsen ikke op til at ændre i systemet.

"Sværhedsgraden bliver der ikke ændret på. Alle opgaver er testet af 700 elever, og sværhedsgraden er afgjort af, hvor mange opgaver de har kunnet løse", siger Martin Isenbecker.

Det er meningen, at eleverne skal støde på spørgsmål, der er for svære. Testen er skruet sådan sammen, at en forkert besvarelse giver et lettere spørgsmål og en rigtigt besvarelse giver et sværere spørgsmål. Det skal tilpasse testen til den enkelte elev, forklarer han.

Det ligger i konceptet og hele systemet, at 50 procent af elevernes besvarelser skal være forkerte. Alle skal opleve, at de kun kan svare på halvdelen, og det er ligegyldigt, om man er en stærk eller svag elev.

"Så selv om vi ændrede testene, vil eleven uundgåeligt støde på et svært spørgsmål, han eller hun ikke kan besvare. Det er nødvendigt, for at lærerne kan få et redskab til at se, præcis hvor dygtig hver eneste elev er, inden for det der testes".

Det er derfor vigtigt, at eleverne får forklaret, at det er meningen med testene, at eleverne også skal svare forkert, mener Martin Isenbecker. Han erkender dog samtidig, at det kan være en særlig udfordring at få forklaret det til elever i 2. klasse på den rigtige måde.

Bedre information

Han erkender også, at Skolestyrelsen ikke har været god nok til at forklare, hvordan testene er bygget op. Og derfor vil styrelsen sætte en massiv informationskampagne i gang.

"Når lærerne stiller spørgsmål ved det her, så har vi ikke været gode nok til at forklare, hvordan testsystemet fungerer", siger han.

"Vi valgte at gå i luften med de mindre fejl, der er ved systemet, for at give skolerne muligheden for at afprøve testene".