Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolestyrelsen overtager test og digitale afgangsprøver fra Cowi

Når den sidste af to mulige kontraktforlængelser med Cowi udløber til sommer, har Skolestyrelsen og undervisningsministeren besluttet selv at overtage driften af både nationale test og digitale afgangsprøver i to år, ind til et EU-udbud kan være klar

De opgavekommissioner, som fremstiller afgangsprøverne, skal udvides og fremover også levere opgaver til de nationale test, oplyser Martin Isenbecker

Foto: Les Kaner
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
17. december 2010, kl. 15:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi har besluttet at tage opgaven hjem, når kontakten med Cowi udløber den 31. juli næste år frem til 2013, hvor vi så vil afprøve det private markeds muligheder ved at konkurrenceudsætte en fremtidig digital platform til test og prøver", siger direktør i Skolestyrelsen Martin Isenbecker.

"Meningen er, at skolerne ikke skal mærke noget som helst til skiftet", understreger Martin Isenbecker.

Afgangsprøverne i biologi og geografi blev for første gang gennemført elektronisk på en platform udviklet af Cowi i 2006. Året efter blev der for første gang gennemført nationale test på den samme platform, og det medførte så stor belastning af systemet, at tusinder af elever måtte opgive at gennemføre biologiprøven, og geografiprøven måtte aflyses. Af andre grunde blev de nationale test sat på pause, og da de så blev gennemført igen i foråret 2010, var der igen et større servernedbrud. Men Martin Isenbecker fremhæver, at en testrunde med mulighed for at gennemføre de nationale test på frivillig basis netop er afsluttet uden større serverproblemer. I alt omkring 300.000 frivillige test er gennemført i efteråret.

Uni-C, som er den en styrelse under Undervisningsministeriet, der leverer it-tjenester til uddannelsesverdenen og hidtil har stået for login-systemet og den tekniske support ved test og prøver, har nu købt testsystemet af Cowi, og efter gennemførelsen af nationale test og prøver i foråret 2011, overtager Uni-C den tekniske drift.

"Uni-C var dybt inde i testsystemet netop i forbindelse med nedbruddet i foråret", fortæller Martin Isenbecker.

Prøvemagere skal lave nye testopgaver

Skolestyrelsen ejer de 6500 opgaver, der i dag ligger i opgavebanken for de ti obligatoriske nationale test og de to test i dansk som andetsprog, så dem vil man fortsat kunne anvende. Derudover er det meningen, at der skal produceres cirka 10 procent nye opgaver til alle fag og trin om året, dels for at udvide opgavebanken, dels for at kunne lave en årlig udskiftning af cirka fem procent af opgaverne:

"Vi har besluttet at udvide de opgavekommissioner, vi i forvejen har til afgangsprøverne, og de skal så stå for at fremstille nye testopgaver", siger Martin Isenbecker. Undervisningsministeriets fagkonsulenter vil deltage i den endelige kvalitetssikring af opgaverne. At det nu bliver de samme folk, der skal udarbejde både afgangsprøver og testopgaver vil ifølge Skolestyrelsen bidrage til at sikre "en fortsat høj faglig kvalitet i de nationale test".

Opgaverne er hidtil blevet fremstillet af lærere og undervisere fra læreruddannelserne, som har været hyret til opgaven af det konsortium, som vandt testudbuddet i 2006, og som består af blandt andre rådgivningsvirksomheden Cowi, @ventures (Kompetencecenter for e-læring), CSC, Universitetet i Bergen og to professionshøjskoler.

Når nye opgaver skal afprøves og gennem den såkaldte Rasch-analyse, som blandt andet er afgørende for deres placering i sværhedsgrad-intervaller, vil de statistiske analyser fremover blive foretaget af Uni-C Statistik & Analyse, som i forvejen varetager den statistiske korrektion af testresultaterne.

30 millioner om året

Selvom den endelige implementering af de nationale test blev flere år forsinket, har udgiften kunnet holdes inden for den oprindelige bevilling på 110 millioner kroner, eftersom der var indgået en fastprisaftale med Cowi. I de to år frem til, opgaven sendes i udbud, forventer Skolestyrelsen, at driften af nationale test og digitale afgangsprøver til sammen vil koste knap 30 millioner kroner om året.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolestyrelsen overtager test og digitale afgangsprøver fra Cowi

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS