Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolestyrelsen får afgangsprøver gratis

Nedbrud og kaos ved de digitale afgangsprøver gør, at Skolestyrelsen ikke skal betale leverandøren Cowi for afvikling af prøverne. Men de mindst 400.000 kroner, styrelsen sparer, bliver ikke sendt videre til kommunerne, som står med ekstraregningen.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
29. juni 2007, kl. 17:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Selv om vi er kede af it-svigtet, mener vi ikke, at der er grundlag for et krav i erstatningsretlig forstand. Og vi har ikke hjemmel til at kompensere kommunerne økonomisk", siger kontorchef i Skolestyrelsen Tine Bak.

Hun mener ikke, at man kan sammenligne Cowis kompensation over for Skolestyrelsen med en eventuel kompensation over for kommunerne.

"At Cowi skal kompensere os er jo en del af kontrakten. Det er en leverandør, som skal levere en vare til os, og en del af den vare har vi ikke fået", siger Tine Bak.

Undervisningsminister Bertel Haarder forklarer samstemmede i et svar til uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge, at kommunerne ikke kan forvente at få nogen kompensation, men at Skolestyrelsen slipper for en regning:

"Cowi, som står i spidsen for det konsortium, der har opgaven med at afvikle de digitale afgangsprøver i biologi og geografi i folkeskolen i år, har påtaget sig det fulde ansvar for det digitale nedbrud...Med hensyn til økonomi er det aftalt mellem Cowi og Skolestyrelsen, at Skolestyrelsen ikke skal betale for afviklingen af de digitale prøver i år".

Pengene skal gå til bedre evaluering

Regningnen på afviklingen af afgangsprøverne lyder ifølge Tine Bak på 400.000 kroner. Derudover forhandler Skolestyrelsen og Cowi i øjeblikket om yderligere kompensation. Resten af regningen på den samlede pakke på digitale afgangsprøver i biologi og geografi lyder på 800.000 kroner, som Cowi har leveret til Skolestyrelsen.

De 400.000 kroner, som Skoletyrelsen har sparet, skal bruges til at forbedre projektet 'fremme af evalueringskultur i folkeskolen'.

"Udgangspunktet fra vores side er, at pengene skal gå til en forbedring af projektet, som jo indirekte vil komme kommunerne og skolerne til gode. Om det lige bliver afgangsprøverne eller en anden del af evalueringen, ved vi endnu ikke", siger Tine Bak.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolestyrelsen får afgangsprøver gratis

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS