Skolestarten tager flere måneder

DPU-lektor Stig Broström har fulgt fire velfungerende børn i en børnehaveklasse tæt fra august til november 2002. Selv om forældre, pædagoger og børnehaveklasseledere forsøgte at skabe en tryg overgang, fungerede de fire børn i august på et mindre komplekst niveau i forhold til de kompetencer, de havde i børnehaven. Først i løbet af efteråret var de to drenge og to piger i undersøgelsen i stand til at generobre eller genkonstruere de personlige og sociale kompetencer, som de gjorde brug af i børnehaven.

Stig Broström understreger, at man ikke skal passe på med at generalisere ud fra studiet, men han mener, at der kan være et pædagogisk problem, som er værd at undersøge nærmere:

"Set fra barnets perspektiv er der - lidt stærkt sagt - tale om en vis form for undertrykkelse og regression, når man ikke kan komme til udtrykke alle sine potentialer. Når børnene mere eller mindre mister eksisterende kundskaber og færdigheder, er der en risiko for, at de kommer til at opfatte sig selv som mindre kompetente. Det kan være en barriere for deres mulighed for at drage nytte af skolens sociale og pædagogiske miljø", siger han.

Et eksempel fra studiet er Sofie, som i børnehaven var en populær, aktiv pige med selvtillid og selvværd. Hun tog initiativ til en indianerleg, som mundede ud i en konflikt, som hun håndterede og løste på en kompetent måde. I skolen trådte hun lidt tilbage og undlod at involvere sig i de fælles aktiviteter med et skolemæssigt indhold. For eksempel mumlede hun kun ordene, når klassen skulle klappe stavelser. Kun i forbindelse med selvorganiserede aktiviteter udtrykte hun den samme energi, som hun viste i børnehaven. Hun fungerede på tilfredsstillende måde såvel socialt som fagligt, men hun var ikke i stand til i fuldt omfang at drage nytte af sin samlede sociale og personlige kapacitet, som hun havde erhvervet i børnehaven.

Stig Broström mener, at børnene muligvis 'glemmer' deres kompetencer i en skolesammenhæng, der er mere voksenstyret end børnehaven. En anden årsag kan være, at pædagogikken er så forskellig, at skolen efterspørger helt andre kompetencer end dem, barnet anvendte i børnehaven.

Han foreslår, at man i overgangen gør brug af 'spor', det vil sige, at barnet tager nære og kære genstande med sig fra børnehaven til skolen, og at man styrker børns metakognitation i børnehaven, det vil sige hjælper børnene til at blive fortrolige med at tale og tænke over hvad de gør og hvorfor de udfører bestemte handlinger.