Af Mette Geldmann og Jonna Høegh
Elevbog, 35 kroner
Vejledning, 280 kroner
Alinea
Så kom der et temaorienteret materiale, der har fokus på matematik i børnehaveklassen. Der arbejdes med de matematiske grundbegreber, og der opfordres til at anvende konkrete materialer hen ad vejen.
Når jeg sidder med materialet, får jeg mindelser om mine børns første matematikhæfter i 1. klasse, og jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om det virkelig haster så meget med at få den formelle indlæring sat i gang. Først var det skriftsproget og læsning, og nu er så matematikken kommet med.
Fra kolleger har jeg hørt, at elevbogen er meget anvendelig til målgruppen. Der er kun enkelte opgaver, der rammer for højt, og de giver en anledning til mangen god snak.
I lærervejledningen er der mange - efter min mening for mange - småpluk fra artikler om pædagogik. De fleste pædagoguddannede kender dem i forvejen.
Der er nogle søde eventyr, der passer til temaerne, og der er forslag til supplerende aktiviteter, men de forekommer meget lærerstyrede og abstrakte.
I præsentationen fra forlaget siges der, at materialet lægger op til aktiviteterne i første klasse.
Jeg synes, at materialet bærer meget præg af, at der er tænkt nedad.
Lise Buhr
Skolestart
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.