Skolereform: Læsevejledere gør det ikke alene, siger læseeksperter

"Det er godt, men slet ikke nok, at man placerer læsevejledere på skolerne med en telefon og en fast mødetid," siger Klara Korsgaard, som leder Nationalt Center For Læsning, hvor man netop nu er ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse af læsevejlederes arbejde.

Det er altid svært at være ekspert blandt kolleger, og læsevejlederen har ikke beføjelse til selv at opsøge kollegaen med hjælp understreger Klara Korsgaard.

"Derfor er der i den grad brug for skoleudvikling på det område, og for at få vejlederfunktionen implementer, kræver det, at skolelederne bakker op," siger Klara Korsgaard.

Behov for læseundervisning i alle fag

Formanden for Læsekonsulenternes Landsforening, Marianne Thorsen, er tilfreds med regeringens forslag om læsevejledere på alle skoler. Men det er lidt de forkerte døre, der løbes ind, mener hun.

"Der er allerede læsevejledere de fleste steder. Men de har forskellige vilkår for at varetage deres funktion. Derfor bør regeringen give resurser til, at læsevejlederne kan få flere vejledningstimer," siger hun og peget på den store opgave det er at vejlede de forskellige fags lærere om faglig læsning.

Lærerne læsetester allerede i 1.klasse

Om regeringens ønske om at indføre en ny læsetest allerede i 1. klasse, siger læsekonsulenternes formand, at det er vigtigt, at det bliver tjekket, om eleverne kan afkode. Og det er vigtigt, at få fundet de cirka ti procent svage læsere i 1. og 2. klasse. Hvis det skal virke effektivt og forebyggende, skal der sættes ind allerede i sidste halvdel af 1. klasse med særlige læsetiltag til denne gruppe. Men hun mener ikke, at der er specielt behov for en ny læsetest i 1. klasse.

"De fleste lærere har i dag godt kendskab til deres elevers læsefærdigheder i 1. klasse. Rigtig mange bruger nemlig Dorthe Klint Petersens og Ina Borstrøms fortræffelige materiale, 'Læseevaluering på begyndertrinnet', og dette og andre gode materialer anvendes både til elever i børnehaveklassen og 1.- 2. klasse," siger Marianne Thorsen.

Og Carsten Elbro er enig med hende. Han er læseprofessor og leder til daglig Center For Læseforskning ved Københavns Universitet. Der er ikke brug for ny lovgivning på det område, sagde han i går til folkeskolen.dk.

"Vi skal videre med både læsehastighed og læseforståelse - helt fra indskolingen," siger han og advarer mod at tro, at de nationale læsetest kan bruges til det. Derfor er der god grund til, at lærerne holder fast ved de velkendte læseprøver, som faktisk er bedre på det punkt, mener han.

Der skal undervises i læsning i hele skoleforløbet

Ud over at være landsformand for læsekonsulenterne er Marianne Thorsen til daglig læsekonsulent i Fredensborg Kommune. Hun advarer mod kun at koncentrere sig om læseindsatsen i indskolingen.

"Der er stort behov for, at der holdes fokus på læsning hele vejen op gennem skoleforløbet - og i alle fag," siger hun.

Læsning er en færdighed, der skal trænes, udvikles og holdes ved lige, derfor skal skolerne skabe læsemotiverende miljøer, så eleverne får lyst til at læse både i skolen og hjemme. Læsning er alle læreres ansvar - og også forældrenes, understreger Marianne Thorsen.

Faglærere skal også være læselærere

"Det er vigtig, at arbejde systematisk med elevernes fortsatte læseudvikling også efter 3.klasse. Og faglærerne skal med, de skal klædes på af læsevejlederne og kommunernes læsekonsulenter."

"Faglærerne må påtage sig ansvaret for at undervise eleverne i at læse netop deres fags forskellige teksttyper og også bevidst at arbejde med forståelsesstrategier i netop deres fag," siger hun.

Den store udfordring på mellemtrinet er, at få alle faglærere med, mener centerleder Klara Korsgaard.

"Hovedproblemet på mellemtrinet er, at eleverne skal kunne læse i mange forskellige sammenhænge og genrer - og at faglærerne forventer, at de kan det," siger hun.

Selv den dygtigste fagdidaktiker i matematik ikke tænker på, at han skal lære eleverne at læse matematiktekster, mener Klara Korsgaard. Matematiklæreren reagerer negativt og siger, at læsning er dansklærerens område.

"Ja, det er det. I forhold til de mere tekniske sider af læsningen. Men så snart det drejer sig om læseforståelsen, så er det altså også faglærernes område," siger Klara Korsgaard.

Man kan teste, om en elev kan stave et ord. Og man kan teste, hvor hurtigt, hun kan læse det. Men hvis ikke eleven forstår, hvad et ord betyder, sådan lidt dybere, så kan hun nemt blive hægtet af, forklarer Klara Korsgaard. Og Marianne Thorsen leverer eksemplerne:

"Ordet 'forbinde' betyder for eksempel noget andet i matematik, end det betyder i dansktimen. Faglærerne skal undervise eleverne i at forstå og anvende specifikke fagudtryk."

Og de skal arbejde med før-faglige udtryk, som man ikke må tage for givet, at eleverne kender.

"Hvis eleven for eksempel ikke forstår ordet 'landbrug', hvad skal han så hægte nye faglige begreber op på, når de læser om landbrug i geografi eller historie," spørger Marianne Thorsen.

"Hvordan eleverne skal forstå ordene i en faglig sammenhæng, hvordan de skal bruge dem i en faglig, skriftlig formidling, det undervises de slet ikke eller ikke nok i," supplerer Klara Korsgaard.