Skolerådsformænd: 95 pct.-målsætningen er vildledende

Socialforskningsinstituttet har i en rapport bestilt af Skolerådets formandskab opstillet nye måltal for, hvor mange af afgangseleverne fra hver skole landet over, der skal have afsluttet en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden ungdomsuddannelse henholdsvis 5 og 25 år efter afgangsprøven, hvis Danmark i gennemsnit skal nå regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang som minimum får en ungdomsuddannelse. Skolerådsformændene kalder det vildledende at forvente, at 95 pct. af enhver skoles afgangselever skal have en ungdomsuddannelse, fordi tallet ikke tager højde for elevernes sociale baggrund.

"Principielt skal man selvfølgelig sætte høje forventninger til alle elever, men nogle skoler kan yde et stort bidrag, uden at de vil være i stand til at nå op på 95 procent på grund af den elevsammensætning, de har. Til gengæld må nogle andre nå endnu højere op, og for dem må tallet 95 procent ikke blive en sovepude", siger medlem af Skolerådets formandskab Simon Calmar Andersen.

Ikke undersøgt før

"Det er meget vigtigt, at skolerne bidrager til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Men det er påfaldende, at man ikke tidligere har undersøgt folkeskolens betydning for målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er ellers en målsætning, som har bred opbakning i Folketinget," siger Simon Calmar Andersen, der til daglig er sektionsleder i Århus Kommune og lektor på Århus Universitet.

Formandskabet holder et seminar i eftermiddag med udgangspunkt i to splinternye rapporter - én om folkeskolens betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse og én om karakteristika ved de få folkeskoler, som stabilt har høje afgangskarakterer, når karaktererne er korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund.

"De tal, der hidtil har været offentliggjort om unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse, fortæller ikke meget om skolernes bidrag, men fortæller i langt højere grad noget om elevgruppens sociale baggrund. Jo bedre social baggrund, jo oftere gennemfører de unge en ungdomsuddannelse. Kommuner og skoler har brug for, at tallene korrigeres for elevernes sociale baggrund, så de kan se, i hvor høj grad de udvikler elevernes faglige kompetencer og motiverer de unge til videre uddannelse. Det er den eneste måde, hvorpå skoler og kommuner kan vurdere betydningen af deres indsats for at få flere til at gennemføre en ungdoms-uddannelse", siger Simon Calmar Andersen. Socialforskningsinstituttets nye undersøgelse af skolens betydning for elevernes videre færd i uddannelsessystemet viser, at de skoler, som formår at hæve elevernes afgangskarakterer i forhold til man kunne forvente på baggrund af de socioøkonomiske faktorer, også er de skoler, hvor fleste gennemfører en ungdomsuddannelse. Men det er ikke lykkedes at udkrystallisere nogle forskelle mellem skolerne, som forklarer, at nogle skoler i højere grad end andre formår at hæve elevernes faglige niveau.

"Vi kan godt tillade os at regne med, at skolerne gør en forskel, men det er tilsyneladende ikke de ting, vi har tal for som fx klassestørrelser eller lærernes alder, der er afgørende", siger Simon Calmar Andersen. "Det er noget, man må blive ved med at arbejde på - gerne med nogle systematiske forsøg, hvor man på nogle skoler iværksætter nogle konkrete tiltag, som man har grund til at tro vil virke, og så sammenligner med skoler, der ikke bruger de samme redskaber".