Skolerådet: Der mangler viden om specialundervisning

"Udvalget skal blandt andet udarbejde konkrete bud på, hvordan specialundervisning og differentieret undervisning skal forstås, og hvilke konsekvenser det har i forhold til resurser, ansvar og roller", skriver Skolerådets formandskab i sin første beretning til undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Begrebsafklaringen skal danne grundlag for en systematisk dokumentation og dataindsamling på området. Det vil være afgørende for en yderligere professionalisering af den specialpædagogiske indsats, mener formandskabet.

"Det skal være klart for alle aktører - lærere, pædagoger, skoleledere, forældre, elever og politikere - hvad der menes med specialundervisning eller andre former for specialpædagogisk bistand".

Til trods for, at en stadig større andel af eleverne indgår i specialpædagogiske forløb, og udgifterne til specialpædagogisk bistand igennem en årrække har været stigende, har kommunerne ikke et nationalt sammenligningsgrundlag for, hvordan specialundervisningen bliver grebet an. En stor del af kommunerne sammenligner heller ikke den specialpædagogiske bistand på deres egne skoler.

"Flere forhold peger på et behov for en nyorientering af den specialpædagogiske bistand både begrebs- og indholdsmæssigt og med hensyn til grænsedragning og overlap mellem normal differentieret klasseundervisning og specialpædagogisk bistand", argumenterer formandskabet.

Udgifterne kendes ikke præcist

Godt ti procent af folkeskolens elever modtager specialpædagogisk bistand, heraf knap to procent vidtgående specialundervisning. Udgifterne kendes ikke præcist, men skønnes at udgøre over 20 procent af de samlede udgifter til folkeskolen.

Det får Skolerådets formandskab til at efterlyse mere viden om forbruget af resurser, typer af bistand på forskellige klassetrin og til forskellige behov og evaluering af bistandens virkninger.

"Det er vigtigt, at lærerne i den almindelige undervisning sammen med specialundervisningslærerne evaluerer og følger op på den specialpædagogiske bistand i den almindelige undervisning, og at skoleledelsen i den forbindelse sikrer formelle rammer og allokerer resurser til opgaven", skriver formandskabet.

Der er behov for en fleksibel resursetildeling på området. Men det må ikke ske på bekostning af elever, der har behov for specialundervisning. Resurser, der er målrettet specialpædagogisk støtte, skal bruges til formålet, mener formandskabet og understreger, at det også er vigtigt at sikre de nødvendige specialpædagogiske kompetencer, for eksempel gennem efteruddannelse.

Forbeholden over for Evas anbefaling

Generelt bruger skolerne flest resurser til specialpædagogisk bistand i de små klasser, især til læsning, ud fra en forestilling om, "at jo før, jo bedre.

Det viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, og en undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Ifølge begge undersøgelser sker det på bekostning af indsatsen i de ældste klasser. Eva anbefaler derfor, at den tidlige indsats i læsning gøres til en opgave for den almindelige undervisning, så der kan frigives specialpædagogiske resurser til andre opgaver.

Formandskabet i Skolerådet deler bekymringen for den manglende specialpædagogiske indsats i de ældste klasser, men er forbeholden over for, at der foretages for store ændringer af indsatsen i de mindste klasser.

"Det tyder netop på, at der er sket en forbedring af læsefærdighederne hos de danske elever i 4. klasse. Der er imidlertid grund til at søge at integrere de pædagogiske tiltag, der kan mindske andelen af svage læsere mest muligt, i den almindelige undervisning, ligesom der er brug for mere viden om ungdomsskolernes indsats over for elever med særlige behov", skriver formandskabet.

Professor i specialpædagogik på Danmarks Universitetsskole, Niels Egelund er med i Skolerådets formandsskab. Han har siden 2006 været projekleder for en effektundersøgelse af indsatser over for børn med lettere vanskeligheder eller handicap. Resultaterne ventes at være klar ved årets udgang.