Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoler skal sundhedsmærkes

Som led i den indsats for børns og unges sundhed, som regeringen i dag lancerer, indføres en frivillig sundhedscertificering for bl.a. skoler. Sundhedsministeriet vil udvikle et 'sundhedstegn', som skal gives for klar sundhedsmæssig profil.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
2 kommentarer
5. november 2003, kl. 12:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Relevante parter fra daginstitutions-, skole- og fritidslivet vil om kort tid blive indkaldt til drøftelser om udvikling af det nye ’sundhedstegn’. Det vil blive et symbol, som skolen eller idrætshallen kan vise på flag, brevpapir og så videre og dermed skilte med en klar sundhedsmæssig profil. Kriterierne vil først og fremmest komme til at handle om rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet. Men også områder som ulykkesforebyggelse, førstehjælp, trivsel og mobning kommer formentlig til at indgå.

Indenrigs- og sundhedsministeriet

'Sundhedstegnet' er et af initiativerne i indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens oplæg, 'Bedre sundhed for børn og unge'. Det er udsendt på baggrund af, at flere og flere danske børn bliver overvægtige, danske børn og unge drikker mere alkohol end børn i andre lande, og flere og flere børn har allergiproblemer. I oplægget nævnes også indsatsen mod mobning i udviklingsprogrammet 'En skole i bevægelse' og planerne om frivillige madordninger i folkeskolen som led i en kamp mod fedmeepidemien - vel at mærke i form af muligheden for, at skolerne kan tilbyde sund skolemad med fuld forældrebetaling. Undervisningsministeriet vil udsende en vejledning til skolebestyrelserne om at fastlægge principper for, hvordan børnene får mulighed for at spise sundt og dyrke fysisk aktivitet i skolen.

Men samtidig er regeringen i oplægget opmærksom på, at kampen mod børns og unges overvægt ikke må fremme børns utilfredshed med deres egen krop eller skubbe flere ud i spiseforstyrrelser. Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal vurdere skolernes mulighed for at bidrage til forebyggelse og opsporing af spiseforstyrrelser.

Uden for skoleområdet lægger regeringen op til en lang række andre initiativer. Bl.a. vil Miljøministeriet undersøge, hvilke farlige stoffer, der indgår i en række forbrugerprodukter målrettet mod børn og unge, og der skal igangsættes et e-learnings-projekt, som skal støtte og vejlede børnefamilier i håndtering af allergisygdomme som astma, høfeber og eksem.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoler skal sundhedsmærkes

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS