Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoler skal gøre sig fortjent til ekstra dansktimer

Regeringen vil styrke læsning med en ekstra dansktime i 1. til 3. klasse. Men Bertel Haarder overvejer en model, hvor skolerne skal gøre sig fortjent til timerne, ligesom sygehusene først får ekstra penge, når de har gjort indhug i ventelisterne.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
10. marts 2005, kl. 20:43

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg er ikke sikker på, at vi bare skal tilføre ekstra dansktimer. Det gjorde vi omkring 1990, og en evaluering viste, at effekten var 0,0. Det skal vi ikke gentage. Vi skal være mere fokuseret på, hvad der skal til", sagde undervisningsminister Bertel Haarder (V) torsdag til de 350 deltagere i Lederforeningens landsmøde i Odense.

Han overvejer at efterligne sundhedsministeren og hans bestræbelser på at afskaffe ventelisterne på sygehusene.

"Først fik sygehusene penge, penge og penge til at gøre ventelisterne kortere. Men det hjalp først, da sundhedsministeren ændrede strategi og kun gav penge til sygehuse, hvor ventelisterne faldt. På samme måde kan pengene til ekstra dansktimer gå til de skoler, hvor flere børn får læsetræning. Det må de så sandsynliggøre. Ellers får de ikke pengene ud", sagde Bertel Haarder.

"Samtidig må vi være kreative og se på, hvordan vi kan formulere en national læseplan. Vi skal mobilisere hele sektoren for at gøre eleverne bedre til at læse. Hvad skal de ellers med de andre fag? Læsning er altafgørende".

En klog mand har engang fortalt Bertel Haarder om en undersøgelse, der viste, at ekstra timer i sig selv ikke giver udslag på, hvor fagligt dygtige eleverne bliver. Det gør små klassestørrelser heller ikke.

"Jeg spurgte ham, hvad der så er udslagsgivende. At lærerne har ambitioner på elevernes vegne, svarede han. Det er selvfølgelig let sagt, men meget tyder på, at det er rigtigt", sagde Bertel Haarder.

Han understreger over for folkeskolen.dk, at han ikke er ved at spare det beløb væk, som regeringen har sat af til ekstra dansktimer.

"Jeg har bestemt tænkt mig at sige til finansministeren, at han skylder mig de penge, så tiden til ekstra undervisning i dansk kommer. Vi skal bare ikke bruge den så bevidstløst som sidst. Vi må kunne gøre det bedre. Vi kan ikke nøjes med at sætte den vejledende timeplan op. Vi skal gøre det smartere", siger undervisningsministeren, der ikke vil uddybe, hvad der ligger i ordet smartere.

"Jeg beskriver kun opgaven, ikke løsningen", siger han.

Ud over ekstra timer i dansk i 1. til 3. klasse omtaler regeringsgrundlaget en ugentlig ekstra time i historie i 4. og 5. klasse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoler skal gøre sig fortjent til ekstra dansktimer

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS