Udviklingsprojektet løber over tre år, hvor de 14 skoler årligt får en million hver til tosprogsområdet. Ministeriet for Børn og Undervisnings tosprogs-taskforce beslutter i samarbejde med skolelederne, hvad pengene på de enkelte skoler skal bruges til.
Nationale forsøg skal styrke tosprogedes skolegang
Skolerne skal arbejde med aktionslæring for at gøre sig nogle gode erfaringer om, hvilke metoder, der virker i undervisningen af tosprogede. Formålet med udviklingsprojektet er at samle disse erfaringer, så tosprogsundervisningen kan forbedres i hele landet. Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini glæder sig til at se projektets evalueringer.
"Aktionslæring er et meget vigtigt redskab, så erfaringer fra undervisningen kan deles lærerne imellem. Projektet giver os viden med evidens bag, så vi efterfølgende kan bruge erfaringerne på andre af landets skoler, som har de samme udfordringer", siger hun.
14 skoler får øremærket hjælp til tosprogede - nu uden modkrav
Projekt 'rammer hovedet på sømmet' Udviklingsprojektet bliver taget godt imod på Bavnehøj Skole i København. Skoleleder Pia Grevelund glæder sig til at arbejde med aktionslæring på skolen, og hun forventer, at der hurtigt kan skabes en god kultur omkring det.
"Vi er rigtig glade for midlerne. Det er en god mulighed for os, så vi for alvor kan få sat fokus på de tosprogede, og hvordan vi kan undervise dem, så de lærer mest muligt. Midlerne er det skub, som gør, at vi kan løfte opgaven", siger hun.
Tosprogede tages ud af klassen
Rúna Ellendersen er andetsprogslærer på Bavnehøj Skole. Selvom lærerne ikke er blevet hørt til, hvilke elementer, de gerne ville have med i projektet, er hun meget positiv.
"De har virkelig ramt hovedet på sømmet i forhold til, hvad vi har brug for med de udfordringer, vi har. Nogle gange mangler man som lærer en bevidsthed om, hvad det er, man gør, og hvorfor det virker, så derfor glæder jeg mig meget til aktionslæringen. Det kommer til at falde rigtig godt tilbage på eleverne", siger hun.
Projektet skal løbende evalueres af eksterne konsulenter fra det nationale forskningscenter for velfærd, SFI.
Taskforce har endnu ikke greb om de tosprogede
Skoler sætter gang i videndeling om tosprogede
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.