"Unge har aldrig haft lettere ved at tilgå musik end i dag på grund af streamingtjenester. Det kan måske gøre det sværere for unge at forholde sig til det store arbejde, der ligger bag en sang eller forstå den rimelige betaling til musikkens ophavsmænd. Derfor har Koda taget initiativ til, at danske skoleelever selv får mulighed for at skrive en sang med en professionel musiker for bedre at forstå arbejdet og værdien af musikken".
Sådan står der i en pressemeddelelse, som Koda har sendt ud i anledning af, at Koda Skolekontakt for 14. gang sender sangskrivere ud på skolerne.
Over 150 klasser får hvert år besøg af en sangskriver. Der kan maksimalt deltage 30 elever eller en klasse i en workshop.
I løbet af workshoppen, der varer fire timer, får eleverne mulighed for at opleve, hvordan akkorder, tekst og tanker koges sammen til en færdig sang. Når dagen er omme, har klassen deres egen sang. Eleverne får også et unikt indblik i en kunstners hverdag, både kreativt og i hvordan økonomien hænger sammen i musikbranchen.
Skoler kan få gratis besøg af kendt sangskriver
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.