Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoler kan bruge specialisters viden bedre

AKT-lærere, læsevejledere, matematikvejledere og andre af skolernes resursepersoner har en viden, som resten at skolen kan få stor gavn af, hvis vidensdelingen bliver organiseret, viser en undersøgelse. Især skoleledelsen har et ansvar.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
17. december 2009, kl. 16:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"I rapporten forslår vi, at man anvender funktionsbeskrivelser, hvor resurseperson og ledelse forventningsafstemmer, hvad opgaverne består af, og hvordan de skal prioriteres. Det er også vigtigt at få tydeliggjort overfor de øvrige lærere, hvad de kan forvente at bruge resursepersonen til", siger specialkonsulent fra Danmarks Evalueringsinstitut, Signe Mette Jensen. Hun har været projektleder for undersøgelsen af skolers særlige resursepersoner.

Særlige resursepersoners roller i folkeskolen

Undersøgelsen består af spørgeskemaer, som skoleledere har svaret på, samt interview med lærere, resursepersoner, skoleledere og kommunale konsulenter på otte skoler.

Organiseret vejledning er nødvendig

Lærerne bruger især skolens særlige resursepersoner i uformelle samtaler, hvor de har brug for et råd her og nu. Det hænger godt sammen med det kollegiale samvær, som ellers findes på skolerne, men den form for rådgivning må ikke stå alene, lyder det i rapporten, som anbefaler, at skoler sørger for at organisere den vejledning, som resursepersonerne kan tilbyde.

"I rådgivningen kan resursepersonerne give svar på konkrete spørgsmål, hvorimod vejledning er nødvendig, når der er tale om komplekse problemstillinger. Vejledning er en forudsætning for, at resursepersonerne kan sætte processer i gang, hvor viden konstrueres i et samspil, og hvor løsninger formuleres tæt på praksis og dermed bidrager til at udvikle undervisningen", står der i rapporten.

Både elevforløb og vejledning

AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel) bruges især i den direkte kontakt med eleverne. De gennemfører for eksempel i høj grad forløb med enkelte eller grupper af elever uden for klassen, arbejder i klassen med fokus på enkelte elever eller gennemfører forløb med hele klasser. AKT-vejledernes arbejde består i mindre grad i at orientere skolens andre lærere om ny viden inden for området og at gennemføre vejledningsforløb med lærere.

"Lærerne sætter stor pris på den støtte de får fra AKT-lærerne i forhold til kontakten med eleverne, men de vil også gerne have nogle redskaber, som de kan bruge i deres undervisning. Eksemplerne i rapporten viser, at det fungerer bedst, hvis AKT-lærernes særlige forløb med eleverne kombineres med et fokus på vejledning, som læreren kan få gavn af fremadrettet", siger Signe Mette Jensen.

Ledelsen skal gøre rollerne tydelige

Resursepersoner kan opleve et misforhold mellem, hvordan deres funktioner defineres på uddannelsen, og den virkelighed, de møder på skolerne. Og for at styrke og tydeliggøre resursepersonernes roller, anbefaler rapporten blandt andet, at der i kommunerne er netværk for alle typer af resursepersoner, at de har tid til at deltage i netværksmøderne, og at skolerne udarbejder funktionsbeskrivelser, så resursepersonernes kompetencer og opgaver bliver tydelige for alle på skolen. Den anbefaler også, at skoleledelserne tager ansvar.

"Ledelsen spiller en rolle i forhold til at synliggøre at området er prioriteret på skolen, og legitimere ressourcepersonernes rolle og funktion i forhold til de øvrige lærere. Skoleledelsen er dermed afgørende for etableringen af en platform for ressourcepersonernes arbejde", står der i rapporten.

Specialister inden for fagene

Blandt resursepersonerne i undersøgelsen er også vejledere inden for fagene. Blandt de undersøgte skoler har for eksempel 28 procent matematikvejledere, 4 procent har vejledere i sprogfag, mens 91 procent har læsevejledere.

"På mange skoler har der været høj fokus på læsning, og nu taler mange lærere om, at også andre fag skal udvikle sig. De vurderer, at turen er kommet til matematik", siger Signe Mette Jensen.

Andelen af skoler med særlige resursepersoner

Det er forskelligt hvilke typer ressourcepersoner kommuner og skoler vælger at have. Andel af skoler der har:

- It-vejleder: 96 procent

- Læsevejleder: 91 procent

- Koordinator for specialundervisning: 90 procent

- AKT-vejleder (adfærd, kontakt og trivsel): 89 procent

- Skolebibliotekarer: 88 procent

- Dansk som andetsprogsvejledere/-lærere: 46 procent

- Matematikvejledere: 28 procent

- Naturfagsvejledere: 13 procent

- Evalueringsvejledere: 8 procent

- Vejledere i sprogfag: 4 procent

Læs rapporten via linket øverst til højre

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoler kan bruge specialisters viden bedre

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS